Samarbejde omkring årets auktioner

17. marts 2016

Årets to åringsauktioner på Aalborg Væddeløbsbane og på York Stutteri vil på alle de grundlæggende forhold få samme udformning og indhold.
Det er blevet resultatet af et møde mellem arrangørerne Opdrætterforeningen/Aalborg Væddeløbsbane og DTC.

I praksis betyder det ens auktionsbestemmelser, samarbejde på områder hvor der kan opnås økonomiske gevinster i forbindelse med auktionerne, samt ikke mindst et Auktionsløb i en ny og spændende udformning, hvor heste fra begge auktioner får startmulighed.

Grundet de stadig mindre årgange har DTC besluttet, at 2016 bliver året, hvor Derbyauktionen bliver åbnet for et mindre antal åringer fra udenlandske stambøger.
Danske åringer vil dog have fortrin, hvis der anmeldes et for stort antal heste.

Auktionsløb 2017

Løbet vil være åbent for 2 årige heste, der har været optaget i auktionskatalogerne til en af de to auktioner.
Der vil blive afviklet ét løb for hingste/vallakker og ét løb for hopper, og præmiesummen vil være ens i de to løb. Forventet præmiesum i hver af de to løb vil være kr. 100.000.

På vegne af Opdrætterforeningen, Aalborg Væddeløbsbane og DTC