Positiv B-prøve

21. juni 2017

på Frances Yoda

Svensk Travsport har meddelt, at B-prøven på den af Flemming Jensen trænede Frances Yoda er positiv.

Hoppen aflagde en positiv A-prøve i forbindelse med en start på Åby banen torsdag den 11.maj.

Efterfølgende aflagde DTC på anmodning af Svensk Travsport et uanmeldt besøg hos træner Flemming Jensen den 8.juni med henblik på at gennemgå blandt andet behandlingsjournaler for såvel Frances Yoda som for andre af staldens heste. En gennemgang som ikke gav anledning til anmærkninger, da alle forhold var i henhold til gældende regler og forskrifter.

Sagen vil efter udarbejdelse af materiale overgå til behandling i Skandinavisk Doping Komite.