Hingstefremstilling

Fremstilling af hingste

Målsætning for hingsteudvælgelse

§ 1

Hingste, der ønskes anvendt i dansk traveravl og fysisk opstaldes i landet, skal fremstilles for /vurderes af avlskommissionen.

Fremstillingen/vurderingen har til formål at bibeholde og yderligere forbedre kvaliteten og brugbarheden af heste, der anvendes i dansk travsport og at forbedre dansk traveravls internationale status og konkurrenceevne.

Avlskommissionen

§2

Avlskommissionen består af op til syv medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling for et år ad gangen. Avlskommissionen er beslutningsdygtig, når mindst fire af dens medlemmer er til stede.

Avlskommissionen skal tilknytte mindst én veterinær konsulent, såfremt intet medlem er veterinær.

Avlskommissionen kan endvidere tilknytte konsulenter

efter behov.

Såfremt mindst fire medlemmer måtte udtræde af kommissionen, supplerer kommissionen sig selv.

Avlskommissionens medlemmer samt de tilknyttede konsulenter forpligter sig til med en »tro og love«-erklæring løbende at redegøre for deres engagement i travsporten.

Et medlem kan ikke deltage i vurderingen af en hingst, som medlemmet har interesser i.

§ 3

Avlskommissionen klassificerer hingstene i de forskellige klasser på baggrund af deres egne egenskaber samt deres evt. afkoms egenskaber.

§ 4

Avlskommissionen kan indhente supplerende oplysninger og specialistudtalelser, hvis den finder det nødvendigt for at vurdere en hingst.

§ 5

Avlskommissionen foretager op- og nedrykning af hingste på baggrund af deres afkoms egenskaber. Op- og nedrykning kan ske, uden at hingsten fremstilles for avlskommissionen.

Avlskommissionen følger løbende hingstenes føl-procent og offentliggør denne i Travkalenderen/Hingstekatalog/forbundets hjemmeside én gang årligt.

§ 6

DTC fremsender snarest efter fremstillingen af hingstene avlskommissionens beskrivelse og fremstillingsresultat til anmelderen af hver enkelt hingst.

§ 7

Avlskommissionens beslutninger kan af hingsteejeren appelleres til DTC.

Klagen vil blive behandlet af DTCs Løbsdomstol, der på baggrund af klagens indhold indhenter specialist-udtalelser.

Ved behandlingen af klagesagen har både hingstens ansvarlige anmelder og avlskommissionen ret til at være til stede og motivere sine synspunkter, ligesom begge parter kan medbringe avlsmæssig-, veterinær- og/eller anden ekspertise.

Klagen skal senest en måned efter offentliggørelsen af fremstillingsresultatet være DTC i hænde, bilagt 5.000 kr., til dækning af sagens omkostninger.

Beløbet tilbagebetales i tilfælde af medhold.

Løbsdomstolens afgørelser er inappellable.

Fremgangsmåde ved fremstilling

§ 8

Ordinær fremstilling af hingste finder sted mindst én gang årligt og publiceres forinden i Travkalenderen og/eller på forbundets hjemmeside med angivelse af anmeldelsesfristen, der udløber 3 uger før kåringen finder sted.

Ordinær Hingstefremstilling afholdes på et af DTC udpeget sted.

§ 9

Gebyret for fremstilling fastsættes af DTC, og dette skal være indbetalt, før hingsten fremstilles.

§ 10

Hingste, der fysisk skal opstaldes i Danmark og anmeldes til fremstilling, skal være registrerede i DTC eller i et andet lands centralorganisation, og denne registrering skal godkendes af DTC.

Ved anmeldelse af en hingst til fremstilling skal anmelderen med en »tro og love«-erklæring opgive navnene på samtlige personer, der er ejere eller lejere af eller anpartshavere i hingsten.

Endvidere skal vedlægges erklæring vedr. blod- og CEM-prøve samt røntgenbeskrivelse.

Denne erklæring skal være avlskommissionen i hæn-de ved anmeldelsesfristens udløb, dvs. 3 uger før frem-stillingsdagen. I modsat fald kan hingsten blive afvist.

Hingste, der er opstaldede i udlandet kan opnå en forhåndsbedømmelse på baggrund af §14, undtaget pkt. C & D, inden den fysiske fremstilling finder sted.

En sådan hingst skal anmeldes til forhåndsbedømmelse senest 8 uger før fremstillingen for avlskommissionen finder sted.

Gebyr for fremstilling skal indbetales inden for-hånds-bedømmelsen.

§ 11

Uden for den ordinære hingstefremstilling kan ejeren af en hingst ansøge DTC om tilladelse til specialfremstilling.

Hingsteejeren må i så fald foruden gebyret for fremstillingen betale avlskommissionens rejseudgifter.

I særlige tilfælde kan gives dispensation, så en hingst mod at blive fremvist på førstkommende ordinære fremstilling kan virke i avlen uden fremstilling for avlskommissionen forud for sit virke.

§ 12

En hingst, der skal fremstilles, skal ankomme på fremstillingspladsen i god tid og endvidere fremstilles i god og velplejet stand.

§ 13

På fremstillingspladsen gennemgår hingstene en undersøgelse, der danner baggrund for eksteriørbe-skrivelsen og veterinærrapporten. Hver hingst skal ledsages af en eller flere erfarne personer, således at undersøgelsen kan foregå forsvarligt.

Avlskommissionen har ret til at forlange hingsten set for vogn.

§ 14

I vurderingen af en hingst indgår:

A. Hingstens egne præstationer

    1. For hingste uden eller med et ikke repræsentativt antal startende afkom:Præstationsindex (0-40 point)

    2. Hingste med et repræsentativt antal startende afkom fordelt på mindst tre årgange i startberettiget alder vurderes udelukkende på baggrund af disses præstationer (0-100 point).

B. Hingstens afstamning

    1. Far (max. 15 point)

    2. Mor/moderlinie (max. 15 point)

C. Holdbarhed

    Veterinær status (0-10 point)

    Subjektiv vurdering af holdbarheden (0-10 point)

D. Eksteriør (0-10 point)

Avlskommissionen placerer på denne baggrund hing-sten i en af fremstillingsklasserne jvf. §15, og offentlig-gør pointtallene for pkt. A-D på fremstillingsbeskrivel-sen.

Hingste med én testikel kan ikke fremstilles. Avls-kommissionen kan give dispensation fra dette, dersom årsag til den manglende testikel er et operativt indgreb.

Fremstillingsklasser

§ 15

En samlet vurdering af egenskaberne, nævnt i § 14, danner baggrund for den beslutning, som avlskom-missionen tager.

En hingst, der har startende afkom, placeres i en af følgende klasser:

Elitehingst

1.klasse

2.klasse

En hingst, der ikke har startende afkom, placeres i en af følgende klasser:

Kategori A

Kategori B

Kategori C

Elitehingst: I denne klasse kan kun placeres hingste, der har haft et repræsentativt antal startberettigede afkom på europæiske baner, ligesom de ældste skal have overstået 5-årssæsonen.

Hingstens afkom skal have præsteret ekstraordinære løbspræstationer.

1.klasse: I denne klasse placeres hingste, som har haft et repræsentativt antal startberettigede afkom på europæiske baner, og disse afkom har vist gode løbspræstationer, men under det niveau, der kræves for placering i Elitehingst.

I særlige tilfælde kan afkoms præstationer på baner uden for Europa lægges til grund for placering i denne klasse.

2.klasse: I denne klasse placeres hingste med et mindre antal startberettigede afkom, eller hingste med et repræsentativt antal startberettigede afkom, som ikke berettiger til placering i 1.klasse. I særlige tilfælde kan afkoms præstationer på baner uden for Europa lægges til grund for placering i denne klasse.

Fremstillede hingste uden startende afkom placeres í henhold til opnåede point jf. § 14 i kategorierne A (75 point og der over), B (65 – 74 point) eller C (under 65 point).

§ 16

Afkom efter hingste opstaldet i EU, der ikke har været fremstillet for en avlskommission i EU eller på anden vis er berettiget til at virke i offentlig avl i deres hjemland, kan ikke registreres. Dette gælder dog ikke afkom efter hopper, der senest den 1. november året før bedækning er registreret med hingsteejeren som ejer, og i øvrigt opfylder de øvrige krav for registrering.

Hingsteejeren skal endvidere selv anmeldes som opdrætter i h.t. regler for opdrætterkvalifikation.

Udenlandske hingste

§ 17

Udenlandske hingste, der midlertidigt har ophold her i landet i bedækningsøjemed, må ikke benyttes i avlen, før identitetspapirerne er godkendt af DTC.

Hingstene skal endvidere være fremstillet for avls-kommissionen.

I særlige tilfælde kan gives dispensation, så en hingst mod at blive fremvist på førstkommende ordinære fremstilling kan virke i avlen uden fremstilling for avlskommissionen forud for sit virke.

Udenlandske hingste

§ 18

Frossen sæd og transportsæd fra hingste opstaldet uden for EU, kan kun importeres og anvendes i dansk travavl efter godkendelse af DTC.

Enhver import af frossen- og kølesæd er underlagt de til enhver tid gældende EU-regler samt gældende regler i UET. Herunder fuldmagt til anvendelse af den aktuelle hingst fra dennes ejer. Denne fuldmagt er gældende for én bedækningssæson og skal indsendes til DTC forud for den pågældende bedækningssæson.

§ 19

Frossen sæd fra en død hingst må kun anvendes i hingstens dødsår og året efter.

En hest, der er avlet med frossen sæd, kan kun registreres, hvis faderen ikke var kastreret ved insemineringen, med mindre DTC efter skriftlig ansøgning fra hingsteejeren, har givet tilladelse til, at frossen sæd, som er taget fra en efterfølgende kastreret hingst, kan anvendes i året efter, at kastrationen er foretaget.

Forklarende anvisning: Afsnit vedrørende anvendelse af frossen sæd fra kastreret hingst er gældende fra 1.januar 2018, således at afkom, der er resultat af inseminering med frossen sæd i 2016 og 2017, kan registreres i 2017 og 2018, hvis skriftlig ansøgning er modtaget og tilladelse er givet fra DTC, inden inseminering foretages.

§ 20

DTC kan i særlige tilfælde forlange indsendelse af fryserapport med beskrivelse af sædens kvalitet og anbefalet insemineringsdose.

Registrering af bedækninger

§ 21

Alle hingste, der ønskes offentligt anvendt i dansk traveravl, skal optages på DTCs hingsteliste.

Der kan maksimalt registreres 150 bedækninger pr. hingst pr. år.

DTC udsteder ved begyndelsen af en bedækningssæson de nødvendige bedækningsattester for de tilmeldte hingste. Hingsteholderen er pligtig til at føre journal over de bedækkede hopper.

Denne journal skal indeholde oplysninger om bedækningsmetode, første og sidste bedækningsdag, samt drægtighedsstatus. Kopi af disse oplysninger skal indsendes til DTC ved bedækningssæsonens afslutning, dog senest 1. oktober.

Gebyr

§ 22

Gebyr til dækning af administrationsomkostninger i forbindelse med optagelse på DTC’s hingsteliste, udstedelse af bedækningsattester og håndtering af data forbundet med bedækninger skal være indbetalt før bedækningssæsonens begyndelse.

Gebyret offentliggøres i Travkalender nr. 1/forbundets hjemmeside.