Løbsbestemmelser

Generelle bestemmelser

Anvendelsesområde og personer,der er underlagt bestemmelserne

§ 1

Dansk Travsports Centralforbund (DTC) er travsportens og traveravlens øverste repræsentative, lovgivende og tekniske myndighed i Danmark.

Dette reglement (Løbsbestemmelser samt det øvrige indhold i Kalender nr. 1) gælder for Dansk Travsports Centralforbund (i fortsættelsen kaldet DTC), og skal anvendes i forbindelse med alle trav- og monteløb, som arrangeres af selskaber, der er egentlige medlemmer af DTC. Disse løb kaldes anerkendte.

Alle anerkendte løb afholdes endvidere i overensstemmelse med EU-rådets direktiv 90/428. I tvivlstilfælde har direktivets bestemmelser altid fortrin i forhold til dette løbsreglement.

Følgende er underlagt dette reglement samt øvrige af DTC eller det arrangerende selskab udfærdigede bestemmelser:

a) Hesteejere, trænere, kuske/ryttere og staldpersonale (herunder også personer med licens i udlandet)

b) opdrættere eller andre personer, der anmelder heste til optagelse i DTCs register,

c) andre personer, der udfærdiger officielle papirer(bedækningsattester o. lign.), som tilstilles DTCeller tilsluttet selskab,

d) bestyrelsesmedlemmer, løbsofficials eller ansatte (tjenestemænd) ved DTC eller tilsluttet selskab.

Disse personer er forpligtet til at være bekendt med indholdet i reglementet (inkl. ændringer og tilføjelser) og øvrige af DTC eller tilsluttet selskab udfærdigede bestemmelser på de områder, som vedrører hver enkelt. Arbejdsgivere er forpligtet til at gøre deres personale bekendt med dette reglement.

Abonnement på Væddeløbsbladet, der bringer nævnte bestemmelser mv., er derfor obligatorisk for disse per-soner.

Retten til at besigtige heste og stalde m.m.

§ 2

Personer, der er underlagt dette reglement, har pligt til at lade repræsentanter for DTC eller et travselskab inspicere heste og stalde (på bane og/eller på bopæl) og stille hest til rådighed for undersøgelser, microchipsmærkning, DNAtest eller lignende.

For hest, der er indført i DTC’s register eller hest, som trænes og/eller starter i Danmark, har DTC ret til at indhente journaler fra veterinær, sagkyndig person eller anden, der har udført nogen form for behandling af hesten. Det samme gælder resultat af udførte laboratorieundersøgelser. Personer, som er underlagt reglementet, har pligt til at bistå DTC ved indhentning af oplysninger, som DTC efterspørger. DTC har ret til at beslaglægge ikke tilladt udrustning, lægemidler med mere.

Obligatoriske løbsofficials- funktionsbeskrivelse

Løbsofficials

§ 3

Som løbsofficials betragtes følgende: Overdommer, medlemmer af dommerkomité, overstarter og banens dyrlæge.

DTC udnævner en overdommer på hver af travbanerne.

DTC godkender efter forslag fra banerne følgende løbs-officials:

a) medlemmer af dommerkomité,

b) overstarter,

c) suppleanter for a - b.

Der kan vælges flere officials end her nævnt.

DTC kan godkende en løbsofficial til en enkelt løbsdag.

DTC kan tilbagekalde en meddelt udnævnelse.

Selskabets bestyrelse skal udpege banens dyrlæge og startpersonale samt eventuelle hjælpere.

En løbsofficial har pligt til omgående at meddele en -mulig overtrædelse af reglementet eller øvrige udfær-digede bestemmelser til dommerkomiteen.

Som løbsofficial kan udnævnes person, der i det år hvor udnævnelsen gælder, fylder mindst 18 og højst 70 år. Dog kan udnævnelse efter 70 år finde sted mod fremvisning af lægeerklæring udstedt af egen læge (samme som til kørekort). Fornyelse skal ske hvert år.

En løbsofficial må ikke udøve sin funktion i løb, hvor der starter en hest, som helt eller delvis ejes eller er opdrættet af den pågældende løbsofficial eller dennes nærmeste pårørende. Som “nærmeste pårørende“ betragtes ægtefælle/samlever (fælles adresse registreret hos DTC), børn, forældre samt søskende.

En person må ikke køre løb på den bane, hvor den pågældende er udnævnt til løbsofficial.

Undtaget fra denne regel er løbsofficials på Bornholms Travbane og Nykøbing Travbane.

Det er en løbsofficial i arbejde forbudt personligt, gennem trediemand eller som trediemand, at deltage i eller formidle spil til løb, hvor den pågældende er i arbejde.

En dyrlæge skal være til stede under løbene. Dispensation herfor kan gives. Ved et ulykkestilfælde afgør dyrlægen suverænt, om en hest skal aflives.

Overdommeren

§ 4

Overdommeren skal i samarbejde med de øvrige of-ficials sikre, at DTCs og myndighedernes krav om justits indenfor travsporten varetages bedst muligt.

Overdommeren arbejder inden for rammerne af nær-værende løbsreglementet og de øvrige udfærdigede bestemmelser.

Overdommerens afgørelse skal altid være udslags-givende.

Overdommeren skal afgøre rækkefølgen for de heste, der fuldfører løbet, og skal aflæse de opnåede tider på målfilmen.

Hvis tidsmåleren svigter, skal tiden for den vindende hest altid kunne fastslås ved brug af stopur. Såfremt målfilmen gør det muligt, udregnes de øvrige tider på basis heraf.

Efter at rækkefølgen og tiderne er godkendt og even-tuelle diskvalifikationer for galop eller rapporteringer er registrerede i henhold til § 5, skal overdommerens afgørelse offentliggøres på resultatlisten. En sådan afgørelse kan ikke appelleres.

Målfotoanlæg skal anvendes og målfotoet er afgørende for rækkefølgen. Er målfotoanlægget ude af drift, er et målfoto utydeligt eller giver dette af anden anledning ikke et fuldstændigt sikkert billede af målpassagen, er den af overdommeren angivne rækkefølge definitiv.

Overdommeren kan lade offentliggøre et foreløbigt resultat, men dette er uden forbindende af nogen art. Kun det endelige resultat har gyldighed over for totalisatoren, og kan aldrig ændres uanset senere forandringer i præmierækken.

Forklarende anvisning:

For under alle belysningsforhold at undgå, at bane og heste ikke med sikkerhed kan adskilles, fastsættes det, at originaloptagelsen af et målfoto højst må forstørres op til 2 gange af originaloptagelsen. Hvis det herefter ikke er muligt at adskille de aktuelle heste, skal der dømmes »dødt løb«.

Opnåede tider på målfoto offentliggøres altid i 1/10 sekunder. Der skiftes først over til nyt 1/10 sekund, når »målstregen« berører markeringspunktet for denne.

Tidtagning aflæst i 1/100 sekunder, f.eks. 2:03,69 aflæses i 1/10 sekunder som 2:03,6.

Dommerkomitéen

§ 5

Dommerkomitéen skal bestå af den udnævnte over-dommer og en eller flere meddommere.

På en løbsdag er komitéen højeste myndighed i alle sager, som vedrører løbene.

Dommerkomitéen skal nøje overvåge at DTCs og myn-dighedernes krav om justits inden for travsporten vare-tages.

Dommerkomitéen skal bemærke om deltagerne i løbene, og i det hele taget i løbet af løbsdagen, overtræder reglementet eller de udfærdigede be-stemmelser.

Komitéen skal behandle alle eventuelle overtrædelser og den skal i sit arbejde anvende de tekniske hjælpe-midler, som står til dens rådighed. I spørgsmål, som vedrører banedyrlægens arbejdsområde, skal komitéen så vidt muligt konsultere denne, inden den træffer sin afgørelse.

Dommerkomitéen kan tillige meddele dispensationer. Dommerkomitéen skal endvidere diskvalificere heste i henhold til gældende bestemmelser i § 52.

Meddelelse om besluttet diskvalifikation skal snarest gives med anførelse af programnummer og hestens navn. Eventuelle fejl er uden indflydelse på løbets en-delige resultat. Diskvalifikation for utilladt gangart kan meddeles efter, at den pågældende hest har passeret målstregen.

Dommerkomitéen skal udover, hvad der er nævnt foran i denne §, overvåge eller kontrollere følgende:

- opvarmninger

- præsentationer

- afcantringer/prøvestarter

- gennemførsel af alkoholtest/test for øvrige stimulanser

- kuskenes løbsdragt

- ekvipagens udrustning, herunder korrekte nummer-skilte og eventuelle regnvejrsskærme, når beslutning herom er truffet.

Dommerkomitéen og DTC kan endvidere behandle tilfælde, der vedrører løbsafviklingen og som sker uden for selve løbsdagen.

Dommerkomitéens afgørelser skal offentliggøres på resultatlisten.

Dommerkomitéen bestemmer hvilke personer, der må opholde sig i dommertårnet på løbsdagen og hvilke der, ud over repræsentanter fra DTC og sel-skabets bestyrelse, må opholde sig på baneterrænet (løbsbanen og dens inderkreds).

Anvendelsesvejledning:

- Vedrørende behandling af straffesager: Som “tilfælde, der vedrører løbsafviklingen og som sker uden for selve løbsdagen betragtes alt, hvad der indgår i håndtering og behandling af en travhest samt enhver gøren og laden, der kan henføres til virket inden for travsporten.

- Et medlem af dommerkomitéen skal være til stede i dommertårnet senest en halv time før første totalisa-torløbs start og mindst 15 minutter efter sidste totalisatorløbs afslutning.

Løbskontrollanter

§ 6

Løbskontrollanter, hvis sådanne forefindes, skal under igangværende løb befinde sig på det af overdommeren anviste sted ved banen. De skal kontrollere, at løbs-deltagerne ikke overtræder de gældende løbsbestemmelser og rapportere alle eventuelle overtrædelser til dommerkomitéen

 

Sport & Udvikling (Travsekretariatet)

Funktioner og medarbejdere

§ 7

Travsekretariatet er en særskilt afdeling i DTCs administration og ledes af en Sportschef. Trav-sekretariatet udarbejder propositioner og program til løbsdage på alle baner undtagen Bornholm.

En medarbejder i Travsekretariatet, dennes ægtefælle/ samlever samt umyndige børn må ikke være ejer/delejer af en travhest og må heller ikke deltage som kusk i anerkendte travløb.

Person eller dennes nærmeste pårørende, som enten ejer/delejer, kører, træner eller anmelder travheste må ikke deltage i udarbejdelsen af propositioner.

I særlige tilfælde kan DTC give tilladelse til, at der dispenseres fra ovenstående.

Løbsbanen

Opmåling af banens længde

§ 8

Banens længde skal opmåles i en afstand af én meter fra banens inderkant.

For alle baner skal der af en professionel landmåler udstedes et opmålingsbevis, som skal overdrages til DTC. Nyt opmålingsbevis skal udstedes efter hver ombygning af løbsbanen og overdrages til DTC.

Kontrol af banens udstyr

§ 9

Kontrol af målfotoanlæg, dommerkamera, højt-taler-anlæg, kommunika-tionsanlæg, tidtagningsanlæg, start-anlægget, start-vognen, TV-anlæg samt det øvrige udstyr skal foretages af selskabet og være afsluttet så tidligt, at eventuelle fejl kan være rettet inden første totalisatorløbs start.

Beregningsgrundlag for en hests startpræmiesum

Startpræmiesum og tvangspræmiesum

§ 10

En hests startpræmiesum er samtlige af hesten i anerkendte travløb vundne pengepræmier inklusiv rekordpræmier, præmie/bonus fra løbsserier/løb (eksempelvis Årets Hest) og fradømt pengepræmie i forbindelse med dopingtilfælde (før 1. januar 2012) eller lignende.

Opdrætterpræmier og andre af DTC godkendte præ-mie-ringsordninger (præmieløb) indregnes ikke i præ-miesummen.

Heste, som er optaget i et fødselsregister i Norden eller i et EU-land, starter altid med deres virkelige præmiesum. En til Danmark importeret hest, som ikke er optaget i et fødselsregister i Norden eller i et EU-land, (hvis import er sket før 1. marts 2009) skal - såfremt dens startpræmiesum er under den foreskrevne tvangspræmiesum - starte i Danmark med tvangspræmiesum. Alle efter indførselsdagen vundne pengepræmier lægges siden til tvangspræmiesummen. De nærmere regler herfor bekendtgøres i Sæson-bestemmelser.

I DTCs register for heste skal der findes oplysninger om startpræmiesum, men hvert selskab skal umiddelbart efter en løbsdags afslutning give meddelelse til registret om vundne præmier på løbsdagen.

Anvendelsesvejledning:

- Startpræmiesummen er det beløb, som belaster hesten. Den udgøres enten af hestens præmiesum, eller af hestens tvangspræmiesum + senere vundne pengepræmier.

Startpræmiesummen er summen af alle pengepræmier, som hesten har vundet i anerkendte løb (trav, monté og pasgang). Ærespræmier og gavekort, der ikke kan omveksles til kontanter, regnes ikke som pengepræmier.

Tvangspræmiesummen er det beløb, som hest født uden for Norden og EU ((hvis import er sket før 1. marts 2009) belastes med ved start i Danmark, såfremt dens startpræmiesum ikke allerede går op til den fastsatte minimumsgrænse.

- Gældende tvangspræmiesummer offentliggøres for hvert år i Travkalender nr. 1, Væddeløbsbladet eller www.trav.dk.

Eventuelle ændringer i løbet af året meddeles i samme.

- For hest født udenfor Norden og EU som midlertidigt deltager i løb i Danmark gælder bestemmelserne om tvangspræmiesum.

- En hests startpræmiesum nedrundes til nærmeste hele krone.

Beregning af i udlandet vundne pengepræmier

§ 11

DTC beregner i overensstemmelse med de normer, der udarbejdes af UET (Den europæiske Travunion), kurserne, som i udlandet vundet pengepræmie omregnes til danske kroner. Disse kurser offentliggøres i Sæsonbestemmelserne eller på DTCs hjemmeside.

En pengepræmie, som en hest, der er optaget i DTCs register, har vundet i udlandet, omregnes til danske kroner efter den kurs, som var gældende på den aktuelle løbsdag.

Ved optagelse i DTCs Importregister omregnes en hests præmiesum til danske kroner efter den gældende kurs.

Præmiesummen for en udenlandsk hest, der midler-tidigt skal deltage i løb i Danmark, omregnes efter den kurs, som er gældende på tidspunktet for start-meldingsfristens udløb til det aktuelle løb. Omregning sker efter den præmiesum, som Centralforbundet i hestens hjemland giver meddelelse om (inkl. evt. tvangspræmiesum).

Bestemmelser for en hests startberettigelse i anerkendte travløb

Registreringskrav og aldersgrænser

§ 12

En hests alder regnes altid fra 1. januar og den betragtes derfor som 1-åring i hele det på fødselsåret følgende år, og som 2-åring i det næstfølgende år og så fremdeles.

I anerkendte travløb kan der deltage 2-14 årige heste (i monté 4-14 årige heste), der er optaget i DTCs register, eller for hvilke DTC er i besiddelse af dokumentation udarbejdet af en af DTC anerkendt udenlandsk orga-nisation.

Der kan ikke dispenseres fra disse aldersgrænser.

2 årige heste må ikke deltage i anerkendte travløb før den 1. juni, og må ikke deltage i løb sammen med ældre heste før den 1. juli (prøveløb og præmieløb er undtaget fra denne regel). Der kan i særlige tilfælde dispenseres for sidstnævnte regel.

Bestemmelser om startfrekvens

§ 13

En hest må ikke starte mere end én gang pr. løbsdag.

Herfra er dog undtaget afdelingsløb samt løb med indledende afdelinger og finale.

En hest må ikke starte dagen efter at den har deltaget i et anerkendt eller ikke-anerkendt travløb.

2 årige heste må højst starte med 6 dages interval (eks. søndag - lørdag)

Startbegrænsning for bedækkede hopper

§ 14

En hoppe, som bedækkes, må ikke starte i løb senere end 4 måneder (120 dage) efter sidste bedækningsdato, medmindre en dyrlæge skriftligt erklærer, at hoppen ikke er drægtig. En sådan erklæring skal ske på grundlag af en drægtighedsundersøgelse, som finder sted tidligst otte uger efter seneste bedækningsdato. Erklæringen skal af hestens ejer indsendes til DTC.

En hoppe må ikke starte før tidligst 8 måneder efter foling. Dog kan DTC tillade, at hoppe, som enten kaster føl eller hvis føllet dør, kan starte tidligst 4 måneder efter den dag, da hoppen kastede eller føllet døde. Dyrlæge skal i et sådant tilfælde bevidne, at hoppen befinder sig i væddeløbsmæssig form, og hoppen skal godkendes i prøveløb før anmeldelse til løb.

I tilfælde af salg af en bedækket hoppe er sælgeren forpligtet til at gøre køberen bekendt med bedækningen.

Undladelse heraf udelukker dog ikke, at ansvar kan gøres gældende overfor såvel sælger som køber.

Ansvaret for at disse bestemmelser følges påhviler hoppens ejer.

Ovennævnte terminer er også gældende for hopper, der har fået foretaget embryo transfer, såvel donorhopper som recipienter

Udenlandsk hest, som midlertidigt starter i Danmark

§ 15

For udenlandsk hest, som midlertidigt skal starte i løb i Danmark, skal en af DTC godkendt dokumentation fremlægges/være til stede. Dokumentationen skal være udarbejdet af en af DTC anerkendt organisation og skal indeholde oplysninger om hestens navn, fødselsår, køn, farve, aftegn, evt. frysemærke/chip-mærkning, afstamning samt hestens rekord og indvunden præmiesum.

Endvidere skal oplysning om ejer fremgå.

Ejerforhold

§ 16

En hest, som er optaget i hesteregistret kan kun anmeldes til anerkendte travløb, hvis hestens ejer er optaget i DTCs hesteejerregister.

Ejeren eller den delejer, der som teknisk repræsentant bemyndiges til at repræsentere øvrige delejere, skal være mindst 18 år og myndig, med mindre hesten eller del af denne er erhvervet ved arveudlæg.

Der kan maximalt registreres 4 personer som ejere eller anpartshavere (fremover kaldet ejere) i en hest. Med ejer menes i dette reglement også den, som lejer/leaser en hest. Ansvar for fyldestgørende leje/leasingaftale påhviler alene udlejer og lejer. Aftalens indhold er DTC uvedkommende.

Hvis en træner eller en jockey ejer en hest sammen med en anden person eller er aktieejer eller på anden måde andelsejer eller medlem af en juridisk person (f.eks. ApS, A/S, I/S), som er optaget i ejerregistret, skal træneren eller jockeyens navn altid optages i registret og i løbsprogrammet ved siden af navnet på den juridiske person. Det påhviler træneren og jockeyen at meddele ejerinteresse til ejerregistret.

Hvis en hest ejes af flere fysiske personer, skal en af disse bemyndiges til som teknisk repræsentant at repræsentere de øvrige delejere overfor DTC og overfor de til DTC tilknyttede travselskaber i alle henseender.

Disse bestemmelser gælder også for juridisk person, der ejer hest og indebærer at sådan person også skal repræsenteres af en fysisk person som teknisk repræsentant for ejeren. De handlinger, som foretages af den tekniske repræsentant, er bindende.

En hesteejers død har ingen indflydelse på hans hests ret til at deltage i alle de løb, hvortil den rettidigt er anmeldt, og hvortil de fastsatte indskud er betalt eller rettidigt betales. Meddelelse om dødsfald og om hvorledes man herefter skal forholde sig med hesten, tilstilles snarest DTC af afdødes bo eller arvinger.

Ved registrering af ejerskifte skal samtlige registrerede ejere (maximalt 4 personer) bekræfte ejerskiftet ved deres underskrift på hestens registreringsattest.

DTC kan nedlægge startforbud, hvis der opstår tvivl om ejerforholdet på en hest.

For en udenlandsk hest, som lejlighedsvis skal løbe i Danmark skal de ejeroplysninger, som opgives af pågældende udenlandske centralorganisation, godtages.

Ejerskifte kan udelukkende ske ved indsendelse af original registreringsattest til DTC.

Flere ejere eller pseudonym

§ 17

En ejer kan i program optages under eget navn eller pseudonym, som skal være registreret i DTC. I et pseudonym kan DTC maximalt registrere 4 personer.

En person kan kun være registreret som teknisk repræsentant for mere end én programbenævnelse, såfremt de forskellige programbenævnelser omfatter forskellige personer og disse ikke er nærmeste pårørende til den tekniske repræsentant.

Med programbenævnelse menes navnet på en fysisk eller juridisk person eller et pseudonym.

Såfremt en kontohaver har flere konti, forbeholder DTC sig ret til at foretage udligning kontiene imellem.

Den omstændighed, at registrering sker under pseudonym, medfører ikke, at ejernes virkelige navn skal hemmeligholdes af DTC.

En professionel , dennes hustru/samlever og umyndige

børn må ikke være deltager i et pseudonym.

Hests træner og kusk/rytter

§ 18

For at være startberettiget i løb med totalisator skal en hest være opført på startlisten med en A-, B-, C- eller M-licensindehaver som ansvarlig træner i henhold til DTCs licensbestemmelser.

På forlangende skal hestens opstaldningssted oplyses. Endelig skal navnet på kusken/rytteren, som skal være indehaver af en gyldig licens til løbsdeltagelse i henhold til DTCs licensbestemmelser, være anført på den officielle startliste.

Deltagelse i prøveløb

§ 19

For at være startberettiget skal en hest opfylde de af DTC fastsatte bestemmelser for deltagelse i prøveløb (Se under Sæsonbestemmelser).

Bestemmelser om propositioner, anmeldelsestid og startspor

Udarbejdelse af og indhold af propositioner

§ 20

Propositioner skal indeholde bestemmelser om:

a) Dato og sted for løbene

b) Tidspunkt for startmelding

c) Hestenes kvalifikationer

d) Kuskens/rytterens kvalifikationer

e) Løbets længde og startmetode

f) Grundlag for eventuelle tillæg og beregningsdato

g) Indskud og startafgifter

h) Præmiesum

Sport&Udvikling (Travsekretariatet) udarbejder propositioner.

Opstår tvivl om fortolkningen af en proposition afgøres

denne af Sport&Udvikling (Travsekretariatet).

Sport&Udvikling (Travsekretariatet) kan ophæve eller foretage ændringer i allerede offentliggjorte propositioner, og det skal betragtes som fyldestgørende, når meddelelse desangående opslås/gives på anmeldelsesstedet.

Når ikke udtrykkeligt forbehold er taget i sæson- eller meetingsbestemmelserne, kan efter startmeldingsfristens udløb ingen præmie mindskes eller inddrages, med mindre Sport&Udvikling (Travsekretariatet) erklærer, at der ved propositionernes udskrivning er begået utvivlsomme forglemmelses-, skrive- eller trykfejl.

Grundlag for propositionens udformning

§ 21

Regler for udformning af propositioner (jvf. inddelingen i § 20 stk. 1):

Vedr. hestenes kvalifikationer:

Forudsætninger om alder, køn, startpræmiesum og

antal sejre anføres.

Al beregning af antal starter, startpræmiesum, i et vist tidsrum vundne penge, opnåede placeringer for startberettigelse i løb samt øvrige for løbet gældende vilkår gælder ved startmeldingsfristens udløb, med mindre andet er anført.

For at være startberettiget i specielle løb, der indgår i løbsserier eller lignende, kan der ligeledes fastsættes særlige bestemmelser, som skal være godkendt af Sport&Udvikling (Travsekretariatet).

Vedr. løbets længde og startmetode:

I løb skal grunddistancen mindst være 1600 og højst 4200 meter uanset banens længde. Grunddistancen i løb åbne for 2-årige heste må ikke overstige 2300 meter. Undtagelse herfra kan dog forekomme i specielle løb.

Vedr. regler for evt. tillæg:

Tillæg gives altid for hver 20 meter, med mindre andet

er anført.

Vedr. præmiesum:

Ekstrapræmier i form af penge skal være angivet i propositionen for at kunne uddeles. Markedsværdien af ærespræmier til træner eller kusk/rytter må som hovedregel højst andrage 50% af den pengepræmie, som tilfalder hestens ejer i løbet. Ved overskridelse skal DTCs tilladelse indhentes.

Startmelding, efteranmeldelse og deling af løb

§ 22

Startmelding til de i propositionerne opførte løb skal foretages skriftligt til det i propositionen fastsatte anmeldelsessted og på det angivne tidspunkt.

Ved startmelding på anden vis end skriftlig kan Sport§Udvikling (Travsekretariatet) ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl.

Sport§Udvikling (Travsekretariatet) kan til enhver tid dele et løb, hvorefter den i propositionen udsatte præmiesum skal udsættes i respektive løb, eller ophæve et løb, udskrive et nyt eller udsætte startmeldingsfristen.

Såfremt der ikke i ordinære løb startmeldes det tilladte antal heste, kan der åbnes for yderligere anmeldelser efter ordinær frist. Allerede anmeldte heste bibeholder engagement og eventuelt lodtrækningsnummer.

Således efteranmeldte heste deltager på grundlag af kvalifikationer (startpræmiesum m.v.) ved den ordinære startmeldingsfrists udløb.

Løb, der oprindeligt var udskrevet med snorestart og i hvilke der efter endelig startanmeldelse kun er ét startfelt, kan afvikles som autostart.

Såfremt der i løb med tillæg fra én volte er startmeldt for mange heste, kan Sport§Udvikling (Travsekretariatet) tvangsslette øvrige heste, når løbet derved kan afvikles som auto-/liniestart med mindst samme deltagerantal, som ved afvikling med snorestart.

Såfremt der i løb med tillæg ikke er startmeldt heste fra grunddistancen, kan alle volter flyttes frem.

Heste startmeldt i løb, der annulleres på grund af for få startmeldte, kan efteranmeldes i andre løb samme dag.

Heste, der på denne måde overflyttes til andet løb, indgår på samme vilkår som heste, der efteranmeldes til løb med for få startende.

Såfremt der gives mulighed for ændringer/tilføjelser til startlisten i tidsrummet fra startmeldingsfristens udløb til offentliggørelse af startliste, kan heste, der i dette tidsrum godkendes i prøveløb, efteranmeldes.

Endelig startmelding af hest skal være Sport§Udvikling (Travsekretariatet) i hænde inden fristens udløb. For sent indkommen startmelding indebærer, at hesten slettes. Den kan dog optages på startlisten med højeste lodtrækningsnummer, såfremt der er plads.

Forklarende anvisning:

- Hvis flere heste meldes til start end tilladt i henhold til bestemmelserne skal DTCs pointsystem anvendes til begrænsning af deltagerantallet med mindre andet er anført. (Se Sæsonbestemmelserne).

- Fremkommer der efter offentliggørelse af startliste i et løb med snorestart kun ét startfelt, vil dette ikke kunne startes som autostart.

Tildeling af startspor

§ 23

Hestene tildeles startspor ved lodtrækning, som sker ved hjælp af travsportens dataanlæg og foretages af DTC. Manuel lodtrækning kan foretages i specielle løb samt for det tilfælde, at dataanlægget ikke kan anvendes.

Udgår en hest i et løb, hvor der er mulighed for at fore-tage ændringer mellem startmeldingsfristens udløb og offentliggørelse af startliste, indtræder reservehest på den udgåede hest startplads. Hvis reservehest starter fra en anden distance, placeres denne med højeste startspor.

Er der ingen reserver, markeres den udgåede hest med »starter ikke«.

Ændringer i løbsarrangement

Retten til at foretage ændringer i arrangement

§ 24

For at kunne gennemføre løb/løbene har et travselskab ret til at foretage fornødne ændringer.

Selskabet kan helt eller delvist indstille løbene og/eller fremrykke en løbsdag eller en del af denne.

Ved udbrud af smitsom sygdom har DTC og selskab ret til at foretage de forandringer i arrangementet eller i spørgsmål om opstaldning, som situationen kræver.

DTC og selskab har også ret til at foretage de foranstalt-ninger, som findes nødvendige for at hindre opståen

eller udbredelse af smitsom sygdom.

Retten til at startmelde og køre/ride hest

Bestemmelser om træner-, køre- og ridelicens

§ 25

For at startmelde hest til og for at køre eller ride hest i travløb fordres licens (se Licensbestemmelserne).

Licens udstedt af anerkendte udenlandske organi-sationer giver ret til deltagelse i Danmark.

Bestemmelser for anmeldelse af hest

Ansvarlig anmelders forpligtelser

§ 26

Den person, der i henhold til licensbestemmelserne er ansvarlig for hesten, er også ansvarlig anmelder ved ethvert anmeldelsesforhold. Startmelding er bindende for hestens ejer ved startmeldingstidspunktet, såvel som ved løbets afholdelse. Retten til at slette hest efter startmelding tilkommer kun den ansvarlige anmelder.

Anmelderen skal før startmelding have forvisset sig om, at hestens signalement og frysemærkningsnummer eller chipmærkningskode er i overensstemmelse med det, som angives i hestens identitetspapirer. Dette gælder også i forbindelse med anmeldelse til prøveløb.

Startmelding skal indeholde oplysning om navn på hest, kuskevalg, ansvarlig person samt evt. træner (jvf. § 18).

Hvis en hest efter sin seneste start i Danmark har startet i udlandet eller hvis en sådan start finder sted før det aktuelle løb, skal anmelderen opgive dette med angivelse af dato og bane.

Ansvarlig anmelder er ansvarlig for, at der ikke fore-ligger forhold, som strider mod bestemmelserne i dette reglement eller mod de af DTC eller selskab udfærdigede bestemmelser. Indeholder anmeldelsen urigtige oplysninger, kan den ansvarlige anmelder og/eller anden person, som i denne forbindelse har afgivet vildledende oplysninger, straffes.

Ansvarlig anmelder skal umiddelbart anmelde enhver eventuel urigtig oplysning på den officielle startliste og er pligtig til omgående at meddele ændringer til de på den officielle startliste optagne oplysninger.

Ansvarlig anmelder er ansvarlig for, at de på en løbsdag indtrufne ændringer til startlisten umiddelbart meddeles sekretariatet eller dommerkomitéen til godkendelse.

En hest skal være i væddeløbsmæssig stand for at kunne skrives til start og deltage i løb. Ansvaret herfor påhviler anmelderen.

Anmelderen er ansvarlig for at kusken/rytteren er egnet til at opvarme eller køre/ride den aktuelle hest.

Ansvarlig anmelder er ved mistanke om smitsom sygdom pligtig at tilkalde dyrlæge og til at foretage isolation af den/de pågældende heste.

Programændringer

§ 27

En tilskreven hest kan før løbsdagen kun trækkes tilbage med Sport§Udviklings (Travsekretariatet) eller dommerkomitéens tilladelse, eller når en af disse fordrer dette.

På løbsdagen godkendes beslutning om kuskeændring, sletning af hest og øvrige programændringer af dommerkomitéen.

Indtil præsentationen kan kuskeændring kun ske i tilfælde, hvor den oprindelig tilskrevne kusk er lovligt forhindret i at deltage.

Kuskeændring kan kun ske med Sport§Udviklings (Travsekretariatet)/dommerkomitéens samtykke og da kun, hvis den nye kusk har licens indenfor den samme gruppe, professionel eller amatør, som den først tilskrevne kusk.

For professionelle gælder endvidere, at kuskebytte kun kan foregå, hvis tilskrevne kusk og ny kusk tilhører samme kategori med hensyn til det gennemsnitlige antal sejre pr. år i de foregående tre kalenderår. Professionelle inddeles i to kategorier:

- Kuske med over 10 sejre i gennemsnit pr. år i perioden 2014 - 2016

- Kuske med 10 eller færre sejre i gennemsnit pr. år i perioden 2014 - 2016

Hvis kuskebytte ikke er mulig inden for samme kategori, slettes hesten. Dommerkomite kan i ekstraordinære tilfælde give tilladelse til kuskebytte, hvor de to kuske ikke tilhører samme kategori.

For amatører og montéryttere gælder endvidere, at kuskebytte kun kan foregå, hvis tilskrevne kusk og ny kusk tilhører samme kategori med hensyn til antal starter. Amatører inddeles i to kategorier:

- Kuske med over 15 starter i indeværende plus foregående kalenderår

- Kuske med 15 starter eller færre i indeværende plus foregående kalenderår.

Hvis kuskebytte ikke er mulig inden for samme kategori, slettes hesten. Dommerkomite kan i ekstraordinære tilfælde give tilladelse til kuskebytte, hvor de to kuske ikke tilhører samme kategori.

Udebliver hest eller kusk fra start uden gyldig grund, skal straf idømmes.

En kusk, hvis hest udgår, kan ikke overflyttes til en anden hest i samme løb.

Hvis en kusk efter præsentationen ikke kan deltage på grund af et ulykkestilfælde eller lignende, afgør dommerkomitéen, om kuskeændring skal ske, eller om hesten skal udgå.

Skifter en startanmeldt hest træner, skal hesten slettes fra løbet, hvortil den er anmeldt.

Startmeldt hest må normalt ikke udeblive fra start af andre end veterinære grunde dog er trænerskift gyldig grund for sletning af hest og for kuskeændring.

Ejerskifte er ikke gyldig grund for sletning af hest eller for kuskeændring.

Sletning skal ske hurtigst muligt og skal ubetinget i første omgang meddeles den aktuelle banes sekretariat/dommerkomité. Hvis det kræves, skal årsagen til sletningen bekræftes ved en dyrlægeattest.

Ansvaret for, at en hest omgående afmeldes efter syg-dom el. lign. er konstateret, påhviler alene træneren/anmelderen.

Transportvanskeligheder godtages ikke som sletnings-årsag, medmindre der foreligger specielle omstændig-heder, og bevis herpå kan da begæres.

Sport§Udvikling (Travsekretariatet)/Dommerkomitéen kan i øvrigt tillade kuskeændring, hvis særlige forhold gør sig gældende (herunder fejl).

Ikke startberettiget hest eller kusk/rytter

Ikke startberettiget hest

§ 28

Konstateres det før et løb at en hest ikke er start-berettiget, skal den slettes.

Konstateres det før start, at en hest er optaget i programmet fra forkert distance eller forkert startspor, skal den slettes.

Hvis en hest, der er opført på den officielle startliste, slettes af kusk/anmelder, tildeles den fem dages anmeldelsesforbud fra den pågældende startdato at regne. Endvidere vil hesten blive slettet i løb, hvor den allerede er skrevet til start (dette gælder også, hvis en hest i forbindelse med en start får anmeldelsesforbud/startforbud af dommerkomiteen). Undtaget her fra er hest, der slettes som følge af uafhængig 3.parts indvirkning (aflysning af færge, lukning af bro mv).

Undtaget fra denne regel er løb med mere end et indskud.

Anmeldelsesforbuddet kan ophæves mod forevisning af en dyrlægeattest, hvoraf det fremgår, at der intet er til hinder for hestens løbsdeltagelse. Ophævelse af anmeldelsesforbuddet kan tidligst ske to dage fra den pågældende startdato at regne. Hesten vil dog altid blive slettet i løb, hvortil den allerede er skrevet til start med mindre der er tale om løb med mere end et indskud.

Konstateres det indenfor 30 dage efter at et løb er kørt, at en hest ikke har været startberettiget eller placeret fra forkert distance og derfor bortdømmes, skal hesten fradømmes eventuel vunden præmie. Hesten betragtes som om den ikke havde startet i løbet. Totalisatorresultatet forbliver uændret.

Konstateres det før et løb, at en hest er behandlet i strid med bestemmelserne for brug af lægemidler og anden behandling, skal den slettes.

Hvis det, efter at løbet er kørt, konstateres ved analyse af dopingprøve eller på anden måde, at hesten har deltaget i strid med bestemmelserne i § 38, skal hesten fradømmes vunden præmie, men totalisatorresultatet forbliver uændret. Dette gælder uanset om nogen person idømmes en straf eller ikke for bruddet mod §38. Beslutningen om fradømmelse af løbspræmie meddeles af DTC.

Hvis det efter en forprøve til et løb med flere indskud (eksempelvis Dansk Derby, JVB 4-års Grand Prix og lignende) konstateres ved analyse af dopingprøve eller på anden måde, at hesten har deltaget i strid med bestemmelserne i § 38, mister hesten retten til at starte i selve hovedløbet, selvom den er kvalificeret hertil ifølge placering i forprøve og/eller pointberegning.

Fradømmes en hest præmie, flytter de efterfølgende heste i præmierækken op. Den præmie, som en opflyttet hest får, belaster startpræmiesummen fra og med den dag DTC vedtager præmiejusteringen.

En hest, som er testet positiv i en dopingprøve (Aprøve), er ikke startberettiget, før en ny dopingprøve er negativ.

Forklarende anvisning:

Slettes en hest, der er opført på startlisten i et aner-kendt travløb, som eksempelvis afvikles fredag, kan hesten tidligst startmeldes den følgende torsdag med mindre, der foreligger en dyrlægeattest. I så fald kan hesten startmeldes mandag.

Ikke startberettiget kusk/rytter

§ 29

Konstateres før præsentation at en på den officielle startliste opført kusk/rytter ikke er berettiget til at del-tage skal kuske/rytterændring foretages.

Konstateres sådan urigtighed efter at præsentationen er påbegyndt, skal hesten slettes.

Konstateres sådan urigtighed efter at aktuelt løb er kørt, påvirkes hverken resultat eller præmiefordeling.

Bestemmelser i forbindelse med start i løb

Krav om egnethed til løbsdeltagelse

§ 30

En hest skal være i væddeløbsmæssig stand for at kun-ne deltage i løb. Ansvaret herfor påhviler hestens an-melder.

Anmelder/kusk/rytter er pligtig at kontakte banens dyr-læge angående eventuel skade, sygdom eller mistanke herom på hest, som den pågældende skal starte.

Ligeledes skal en kusk/rytter være i sundhedsmæssig stand til at deltage i løb. Desuden skal en kusk/rytter være i en sådan fysisk form, at man kan gennemføre et løb på en måde, så hensynet til udøvernes sikkerhed, spilsikkerheden og dyrevelfærden sikres.

Identifikation af hest i forbindelse med start

§ 31

Identifikation skal ske, inden en hest kan starte i prøve-løb.

Identifikation kan kræves inden en hest skal starte på en bane, hvor den ikke tidligere har deltaget i løb. Hvis en hest ikke har startet på banen i længere tid, kan ny identifikation kræves af selskabet.

Identifikation udføres af en person, der er udpeget af selskabet.

Hest, hvis identitet ikke kan godkendes, nægtes start.

Forklarende anvisning:

- Hest skal ved identifikation fremvises i hånd og bære trense og må ikke bære nogen form for bandage eller seletøj etc.

- Ikke læsbart frysemærkningsnummer eller defekt mikrochips er ikke grund til at slette hesten, hvis øvrige aftegn ikke åbenbart afviger fra hestens signalement.

Åbenbar afvigelse skal rapporteres til dommerkomitéen, som skal sørge for, at blodprøve eller hårprøve til DNA-test tages påhesten, som indtil videre skal idømmes startforbud. Udtaget blodprøve skal for kontrol sendes til et af DTC godkendt blodtypelaboratorium.

Ankomsttid for hest og kusk/rytter til banen

§ 32

Hvis en hest ikke ankommer til travbanens staldområde senest en time før aktuel løbs start, har dommerkomitéen ret til at slette hesten.

Hvis kusk/rytter ikke ankommer til travbanens stald-område senest 30 minutter før det aktuelle løbs start, har dommerkomitéen ret til at foretage programændring.

Hest som ikke tidligere er identificeret i Danmark, skal være på plads til identifikation senest en time før 1. løbs start. Hvis hesten ikke er på plads indenfor den angivne tid, har dommerkomitéen ret til at slette hesten.

 

Almindelige ordensregler

Utilbørlig behandling af hest

og utilbørlig optræden

§ 33

Utilbørlig behandling af hest, uanset tid og sted skal straffes. Utilbørlig optræden eller optræden til skade for sportens omdømme på publikums-, bane-, stald-, træningsområde eller gennem ytringer i diverse medier (eksempelvis sociale medier, TV eller trykte medier) skal ligeledes straffes.

Straf kan idømmes af travsportens dømmende myn-digheder samt af DTCs bestyrelse eller administration.

Forklarende anvisning:

- Med “baneområde“ anses den indhegnede travbane og dennes inderkreds.

- Med “træningsområde“ anses det område, som selskab disponerer over i tilslutning til staldområde eller baneområde.

Beruselsesmiddel

§ 34

Den, som på bane og staldterræn optræder så påvirket af alkohol eller andet beruselsesmiddel, at det fremgår af adfærd og tale, kan udvises fra området og idømmes straf.

Kusk/rytter, som har drukket alkoholholdige drikke eller indtaget andet beruselsesmiddel i en sådan mængde, at den pågældendes deltagelse i løb må anses for uforsvarlig, skal forbydes at deltage i løbet og idømmes straf.

1. Kusk/rytter som før løbet underkastes en alkoholtest og hvor alkoholmetret derved udviser en alkohol-koncentration på mellem 0.20 og 0.49 spirituspromille skal forbydes at deltage i løb den pågældende løbsdag samt idømmes en udelukkelse på mindst 1 måned.

Kusk/rytter, som har deltaget i løb, skal hvis en umiddelbart efter løbet taget alkoholtest udviser en alkoholkoncentration på mellem 0.20 og 0.49 spirituspromille forbydes at deltage i løb den resterende del af den pågældende løbsdag samt idømmes en udelukkelse på mindst 1 måned.

Ved en gentagelse indenfor 1 år af de under punkt 1 anførte overtrædelser skal en kusk/rytter idømmes udelukkelse på mindst 3 måneder.

2. Kusk/rytter som før løbet underkastes en alkoholtest og hvor alkoholmetret derved udviser en alkoholkoncentration på 0.50 spirituspromille eller derover skal forbydes at deltage i løb den pågældende løbsdag samt idømmes udelukkelse på mindst 3 måneder.

Kusk/rytter, som har deltaget i løb, skal, hvis en umiddelbart efter løbet taget alkoholtest udviser en alkoholkoncentration på 0.50 spirituspromille eller derover, forbydes at deltage i løb den resterende del af den pågældende løbsdag samt idømmes en udelukkelse på mindst 3 måneder.

Ved en gentagelse indenfor 3 år af de under punkt 2 anførte overtrædelser skal en kusks/rytters licens inddrages i mindst ét år.

Da det ikke er teknisk muligt at udtage en blodprøve, vil alkoholtesten foregå således: Den pågældende skal blæse i et alkoholmeter, som normalt anvendes af politiet.

Såvel Forenede danske Travamatører, Dansk Travtræ-nerforening af 1909, Foreningen af Charlottenlund-Trænere samt Dansk Montéforening har tiltrådt denne form for alkoholtest og de eventuelt deraf følgende konsekvenser, idet alle er indforstået med, at blod-prøven ikke kan tages.

Straf skal også idømmes, hvis iværksat undersøgelse viser, at kusk/rytter har indtaget andet beruselsesmiddel i en sådan mængde, at pågældendes deltagelse i løb skønnes at have været uforsvarlig.

Enhver kusk/rytter er pligtig til på forlangende af dommerkomitéen eller banens ledelse at lade sig teste for brugen af alkohol og stimulanser.

Kusk/rytter, som nægter at lade sig teste eller udebliver fra test, kan ikke deltage den pågældende løbsdag og skal udelukkes i mindst 3 måneder.

Hvad ovenstående er noteret om kuske/ryttere skal på tilsvarende måde også gælde m.h.t. løbsofficials, som altså skal være pligtig til at underkaste sig test for alkohol og stimulanser og kunne straffes samt kunne forbydes at fungere under aktuel løbsdag.

Enhver kusk/rytter, der er anmeldt til eller deltager i løb, er underlagt AntiDopingDanmarks regelsæt.

Forklarende anvisning:

Med alkoholtest forstås alkoholudåndingsprøve taget med et alkoholmeter godkendt af DTC.

Kørsel/ridning på travbanen

§ 35

Ved al kørsel/ridning på travbanen skal størst mulig opmærksomhed iagttages.

Ved al kørsel/ridning mod den normale kørselsretning må normalt kun anvendes et af de fire yderste spor.

Al kørsel/ridning på travbanen uden tilladelse er kun tilladt med startende heste fra 1 time før løbenes påbegyndelse. Dispensation herfor kan gives.

Opvarmning af hest må kun ske på travbanen efter foregående løbs afslutning og indtil præsentationen til næstfølgende løb, dog under hensyntagen til eventuel sejrsceremoni.

Ved al kørsel/ridning på travbanens område skal kusk/rytter bære godkendt hjelm. Overtrædelse straffes med bøde.

Forholdsregler i forbindelse

med løbene m.m.

Kuskens/rytterens valg af hest

§ 36

En A-træner må ikke køre/ride en anden person tilhørende hest mod hest, der er helt eller delvist ejet af A-træneren. Derudover er der ingen restriktioner for en A-træners valg af hest.

Øvrige licensindehavere må ikke køre/ride en anden person tilhørende hest mod hest, der er helt eller del-vist ejet af licensindehaveren selv, med mindre denne køres af en delejer.

Vedrørende ansvar for træning af hest henvises til Licensbestemmelserne.

- Bestemmelserne om kusks/rytters valg af hest gælder ikke i prøveløb.

Dispensation fra § 36 kan gives af DTC i specielle løb.

Regler vedrørende totalisatorspil

§ 37

Den som kører/rider/træner hest, som starter i et løb, må ikke i dette, hverken personligt, gennem stedfortræder eller for andre personer befordre nogen form for væddemål.

Dette forbud omfatter tillige sammensatte spilleformer f.eks. V5, hvis det aktuelle løb indgår i disse spilleformer.

Behandling og medicinering

§ 38

Reglerne i denne paragraf er gældende for alle personer, som er angivet i Løbsbestemmelsernes § 1, hvilket betyder, at når en hest bringes til start på en dansk travbane, er det danske regelsæt gældende.

Omfattet af begrebet ”løb” i denne paragraf er alle former trav- og monteløb, som arrangeres af selskaber, der er egentlige medlemmer af DTC.

Med ansvarlig anmelder menes person som angivet i § 26 i Løbsbestemmelserne.

Ansvarlig anmelder har alene ansvaret for, at bestemmelserne i DTC’s dopingreglement overholdes.

Almene regler for brug af lægemidler og anden behandling

§ 38.1

En hest, der trænes og/eller deltager i løb i Danmark, må kun behandles med lægemidler, som i følge gældende lovgivning enten må anvendes eller markedsføres i Danmark.

En hest må kun tilføres receptpligtig medicin, hvis veterinæren for den navngivne hest har ordineret dette.

En hest, der har behov for substitutionsbehandling, er ikke at betragte som værende i væddeløbsmæssig stand og må derfor ikke starte i løb (se §30). Med substitutionsbehandling menes behandling, hvor man tilfører kroppen en substans, som den normalt selv producerer, men på grund af sygdom eller andet ikke kan fremstille.

En hest, der er diagnosticeret med en kronisk sygdom, som eksempel en kronisk luftvejssygdom, og i anledning af dette har behov for kontinuerlig behandling/medicinering, anses ikke at være i væddeløbsmæssig stand og må derfor ikke starte i løb (se §30).

For en hest, som er registreret i DTC, eller en hest, som trænes og/eller starter i Danmark, er substanser og behandlingsmetoder, som angivet i en særskilt fortegnelse forbudte og kan medføre, at hesten for en afgrænset tidsperiode eller for altid forbydes at deltage i væddeløb (se Forbuds- og Karenstidsliste under pkt. A) FORBUDSLISTE andet sted i Kalender nr.1 2017 gældende fra 1.januar 2017 og den i løbet af 2017 løbende opdaterede liste på www.trav.dk/veterinaer)

Behandling m.m.

§ 38.2

Ved analyse af prøvemateriale (urin, blod, hud, hår med mere) taget fra hest, som tænkes startet i løb eller har startet i løb eller som trænes på en måde, der kan sidestilles med løb, må prøvematerialet ikke indeholde substanser, der ikke er kropsegne, eller som ikke kan henføres til naturligt foderindtag. For visse kropsegne og visse foderrelaterede substanser findes grænseværdier, der ikke må overskrides (ved grænseværdi forstås den maksimale koncentration tilladt i en udtaget prøve). For visse substanser anvendes rapporteringsniveauer (rapporteringsniveau for en substans er det påviselige niveau, hvor substansen har medicinsk effekt på hestens præstation).

Substanser/behandlinger, som ikke er indeholdt i DTC’s Forbuds- og Karenstidsliste i Kalender nr.1 2017 og/eller den i løbet af 2017 løbende opdaterede liste på www.trav.dk/veterinaer anvendes på den ansvarlige anmelders eget ansvar.

På en hest, der tænkes startet i løb eller som trænes på en måde, der kan sidestilles med løb, må der ikke foretages særskilte behandlinger eller særskilte tiltag, som ved løbet eller træningen kan medføre en positiv eller negativ forandring af hestens aktuelle præstationsformåen eller temperament, inkluderende alternative behandlingsmetoder, akupunktur, TNS, laser, blistring og elektricitet.

Ved analyse af prøvemateriale (urin, blod, hud, hår med mere) taget fra hest, som er i startberettiget alder eller yngre, i anden sammenhæng end løb eller træning, der kan sidestilles med løb, må prøvematerialet ikke indeholde forbudte substanser eller substanser, som ikke kan henføres til legitime behandlinger, der er anført i hestens behandlingsjournal (se Forbuds- og Karenstidsliste på andet sted i Kalender nr.1 2017 gældende fra 1.januar 2017 og den i løbet af 2017 løbende opdaterede liste på www.trav.dk/veterinaer)

Person, som er ansvarlig for en hest, skal være orienteret om, hvad en foretaget behandling eller tiltag betyder med hensyn til hestens ret til at starte i løb og trænes.

Det er alene den ansvarlig anmelders ansvar, at hans hest ikke er blevet tilført lægemidler eller anden kemisk substans, som er i strid med det gældende reglement for medicinering, hvilket betyder, at der identifikation mellem ansvarlig anmelder og behandlende veterinær/person.

Forklarende anvisning:

Med begrebet ”træning som kan sidestilles med løb”, menes sådan træning, som for hestens vedkommende ikke kun har til hensigt at bibeholde normal kondition og rørighed.

På det tidspunkt, hvor en hest tænkes startet i løb eller tænkes trænet på en måde, der kan sidestilles med løb, gælder for visse præparater, visse behandlinger og/eller visse andre tiltag de af DTC fastsatte karenstider.

Disse karenstider findes på en særskilt liste (se Forbuds- og Karenstidsliste under pkt. B) KARENSTIDSLISTE” på andet sted i Kalender nr.1 2017 gældende fra 1.januar 2017 og den i løbet af 2017 løbende opdaterede liste på www.trav.dk/veterinaer)

Den i Kalender Nr. 1 2017 eller på www.trav.dk/veterinaer senest offentliggjorte ”Forbuds- og Karenstidsliste” gør tidligere lister ugyldige.

Det er ikke tilladt at deltage i løb med hest, der er behandlet inden for de i Forbuds- og Karenstidsliste angivne karenstider.

Ordensregler vid medicinering m.m.

§ 38.3

Den ansvarlige anmelder (personen, der ved startmeldingens afslutning er registreret som træner af hesten – dette gælder både professionelle og amatører) har ansvaret for alle rutiner vid medicinering af de heste, vedkommende har i træning.

Substans, som påvises vid analyse af prøvemateriale, og for hvilken der kræves recept, skal kunne bevidnes af den veterinær, som har ansvaret for behandlingen. Træner skal løbende føre behandlingsjournal i den udstrækning, som DTC foreskriver.

Træner har pligt til på forlangende fra ejer af hest at udlevere behandlingsjournal.

Træner må udelukkende opbevare receptbelagte lægemidler, sprøjter og kanyler, hvis de er udskrevet til en navngiven hest, og ordineret behandlingstid ikke er udløbet. Hestens navn skal af træneren være angivet på emballagen.

Det er ikke tilladt for en træner at opbevare ej tilladte lægemidler, substanser/stoffer eller udrustning. Lægemidler beregnet til profylaktisk (forebyggende) behandling behøver ikke at være udskrevet til specifik hest. Under den ordinerede behandlingstid skal opbevaring ske i aflåst skab eller andet sted, som er under lås. Nøglerne til aflåst skab skal på trænerens ansvar opbevares på betryggende vis. Vid behandlingsperiodens afslutning skal ikke anvendt medicin, sprøjter og kanyler bortskaffes fra stalden i henhold til gældende veterinære forskrifter.

Injektion skal foretages af veterinær eller af en i hvert tilfælde af veterinær instrueret og delegeret person. Nedføring af næsesvælgssonde og/eller infusionsbehandling må udelukkende udføres af veterinær.

Træneren har ansvaret for, at bestemmelserne i §38 overholdes. Det påhviler desuden træneren at skaffe sig viden om og informere sit personale om bestemmelserne i §38 samt om særlige forskrifter i følge §38.

For hest, som er i startberettiget alder eller yngre og ikke er optaget på nogen træners træningsliste, gælder, at hestens ejer eller person, der er registreret som teknisk repræsentant hos DTC, er ansvarlig for, at §38 overholdes.

Dopingprøve

§ 38.4

Dommerkomité, baneveterinær, DTC eller person bemyndiget af DTC har ret til at træffe beslutning om, at der skal tages dopingprøve.

Dopingprøve kan tages i forbindelse med en løbsdag men også på et andet tidspunkt, som ikke er i forbindelse med en sådan.

Træner og hesteejer er pligtig at stille hest til rådighed på det tidspunkt, som er besluttet for prøvetagning samt vid den yderligere undersøgelse, som kan foranlediges heraf.

Forholdsregler ved udtagelse af dopingprøve:

Dopingprøve udtages af den af baneledelsen udpegede dyrlæge og/eller medhjælper. Ved blodprøve skal det være en dyrlæge.

Det skal tilstræbes, at træner, ejer eller en repræsentant for én af disse er til stede og overværer samtlige procedurer. Procedurerne gennemføres dog, selvom en sådan repræsentant ikke er til stede, og i dette tilfælde kan ejer, træner m.v. ikke senere gøre indsigelse mod procedurerne i forbindelse med prøveudtagningen.

Forsøg på / og medvirken til regelbrud

§ 38.5

Forsøg på brud af §38 sidestilles med fuldbyrdet handling. Medvirken til brud på §38 sidestilles med fuldbyrdet handling med mindre, der foreligger særlige grunde

At opfordre til brud på reglerne i §38 sidestilles med uagtsomt brud på regelsættet.

Dopingprøve ved dødsfald

§ 38.6

Dopingprøve skal tages på hest, der på umiddelbart uforklarlig vis dør i forbindelse med løbsdeltagelse.

Forældelsesfrist

§ 38.7

Fristen for forældelse ved brud på §38 er 5 år. Fristen regnes fra den dag det strafbare er ophørt. Forældelsen afbrydes, når en sag anmeldes til dømmende myndighed.

Langtidslagrede/nedfrosne dopingprøver har gyldighed i minimum fem år.

Karenstider

§ 38.8

Angivne ”Karenstider” (se Forbuds- og Karenstidsliste under pkt. B) KARENSTIDSLISTE” på andet sted i Kalender nr.1 2017 gældende fra 1.januar 2017 og den i løbet af 2017 løbende opdaterede liste på www.trav.dk/veterinaer) ) skal udelukkende betragtes som værende vejledende information i forbindelse med behandling af heste,

Overholdelse af angivne tidsfrister for karenstider er ikke strafbefriende for ansvarlig anmelder, hvis et stof/præparat/substans med karenstid er til stede i hestens dopingprøve ved prøvetagning i forbindelse med løb eller i træning (prøver taget uden for konkurrence). Ved prøvetagning uden for konkurrence er undtaget tilfælde, hvor fundet kan forklares af behandling, som er indført i hestens behandlingsjournal, og hvor hesten ikke har deltaget eller skal deltage i konkurrence inden for opgivet karenstid for det pågældende stof/præparat eller behandlingsmetode.

Det er ej heller strafbefriende, at hesten har været behandlet for skade eller sygdom.

Det er ikke tilladt at deltage i løb med hest, der er behandlet inden for de i Forbuds- og Karenstidsliste under pkt. B) KARENSTIDSLISTE angivne karenstider.

Sanktioner for overtrædelse af regler for Behandling og Medicinering

§38.9

a) For forsætligt regelbrud, eller grov uagtsomhed, gældende stoffer, substanser, præparater og/eller behandlingsmetoder, som er angivet på Forbuds- og Karenstidsliste under pkt. A) FORBUDSLISTE” (se Kalender nr.1 2017 gældende fra 1.januar 2017 og den i løbet af 2017 løbende opdaterede liste på www.trav.dk/veterinaer), idømmes tab af licens i minimum 48 måneder op til livstid, tiltrædelsesforbud i samme periode samt bøde.

For forsætligt regelbrud, eller grov uagtsomhed, gældende stoffer, substanser, præparater og/eller behandlingsmetoder, som er angivet på Forbuds- og Karenstidsliste under pkt. B) KARENSTIDSLISTE” (se Kalender nr.1 2017 gældende fra 1.januar 2017 og den i løbet af 2017 løbende opdaterede liste på www.trav.dk/veterinaer), idømmes tab af licens i minimum 24 måneder op til livstid, tiltrædelsesforbud i samme periode samt bøde.

I gentagelsestilfælde vil der være skærpelse af sanktion.

b) For uagtsomt regelbrud kan person idømmes bøder svarende til minimum 10 % af førstepræmien i løbet + 2 % af, hvad trænerens stald har indkørt i gennemsnit pr. år (beregnet over de foregående tre kalenderår). Minimum kr. 10.000 og maksimum kr. 1.000.000. Ud over forannævnte sanktion kan der idømmes udelukkelse.

I tilfælde af, at regelbruddet omfatter stoffer, substanser, præparater og/eller behandlingsmetoder, som er angivet på ”Forbuds- og Karenstidsliste under pkt. A) FORBUDSLISTE” kan der ud over ovennævnte idømmes udelukkelse på minimum seks måneder.

Ved anden gangs forseelse kan person idømmes bøder svarende til minimum 20 % af førstepræmien + 4 % af, hvad trænerens stald har indkørt i gennemsnit pr. år (beregnet over de foregående tre kalenderår). Minimum kr. 20.000 og maksimum kr. 1.000.000. Ud over forannævnte sanktion kan der idømmes udelukkelse.

Ved tredje gangs forseelse kan person idømmes udelukkelse som ved et forsætligt regelbrud.

c) Ved regelbrud ifølge objektivt anmelderansvar (træneransvar) kan person idømmes bøder svarende til minimum 10 % af førstepræmien i løbet + 1 % af, hvad trænerens stald har indkørt i gennemsnit pr. år (beregnet over de foregående tre kalenderår). Minimum kr. 10.000. Ud over forannævnte sanktion kan der idømmes udelukkelse.

For afsnittene a), b) og c) gælder, at hvis særlige forhold gør sig gældende, kan sanktionen reduceres eller bortfalde.

Eksempelvis hvis den ansvarlige anmelder kan bevise, at han/hun er uden skyld i regelbruddet samt kan bevise, hvordan den forbudte substans er blevet tilført hesten.

Det regnes som flere regelbrud, hvis det kan fastslås, at anden gangs forseelsen blev begået efter, at vedkommende person er blevet varslet om det første regelbrud.

Ved flere regelbrud eller brug af flere forbudte substanser og/eller metoder skal udelukkelsesperioden skærpes.

Ekvipagens udrustning

Væddeløbsdragt

§ 39

Kusk/rytter skal være iført præsentabel væddeløbsdragt bestående af overdel og hjelm i de i programmet anførte farver, samt hvide kørebukser og hensigtsmæssigt fodtøj med hæl. Væddeløbsfarver skal registreres hos DTC efter gældende regler. DTC kan nægte at godkende en væddeløbsdragt. Væddeløbsdragt med reklame skal godkendes af DTC.

Forklarende anvisninger:

Hver kusk/rytter skal have sin registrerede farve.

En ejer, et pseudonym eller et konsortium kan registrere egne væddeløbsfarver, som kan anvendes ved start af heste, som den pågældende ejer eller ejerkonstellation er registreret som ejer af.

Ejerfarver kan ikke anvendes ved start af heste, som ejes i kombination med andre ejere med mindre ejerfarver er knyttet til den tekniske repræsentant.

Farveændring skal meddeles til sekretariatet/dommerkomitéen.

Hjelm skal være godkendt af DTC (kvalitet/farve/tekst), og når denne anvendes, skal hageremmen være fastspændt. (Se Sæsonbestemmelserne).

Nummerskilte, væddeløbsdragt og hjelm skal anvendes ved al kørsel/ridning på banen f.o.m. 1 time før løbenes begyndelse. Ved opvarmning kan en anden end den i programmet opførte kusk/rytter køre/ride hesten. Kusken/rytteren skal da være iført sin egen køredragt eller anden passende dragt samt hjelm og fodtøj i henhold til regler dette.

Kørebukser må være forsynet med en højst 2 cm bred

gallon i matchende farve.

Overdelen skal være med lange eller korte ærmer.

Som hensigtsmæssigt fodtøj betragtes kun mørke, korte støvler uden snøre til tørvejr og gummistøvler til regnvejr.

For reklame på væddeløbsdragt findes særskilte bestemmelser jævnfør nedenstående:

Kuske kan, med følgende begrænsninger, bære reklamer på væddeløbsdragten bestående af dragt og hjelm.

På bukserne tillades reklame på max. 150 cm2.

Reklamen skal være modificeret og må ikke virke forstyrrende eller misvisende i forhold til dragten eller hjelmens grundfarve.

Amatører må ikke modtage kontanter for reklame på dragten, men kun materielle goder i form af f.eks. køre-dragt, seletøj, sulky osv.

Forklarende anvisning:

Vedrørende godkendelse af hjelm gælder, at Guldhjelm udelukkende må bæres af vindere af VM, EM og DM og kun indtil en ny vinder af de pågældende kuskematcher er fundet.

Væddeløbsudrustning

§ 40

DTC kan bestemme, at enhver type af udrustningsdetalje, inden den må anvendes i væddeløb, skal være godkendt af DTC.

I travløb gælder: Pisk, incl. smeld, skal være mellem 115 og 125 cm. lang.

Seletøj og sulky skal være i forsvarlig stand.

Sulkyhjul skal have plasticbeskyttere. Disse hjulbeskyttere skal være ufarvede, sorte eller have sulkyens grundfarve og godkendt af DTC. Den frie højde i sulkyens gaffel ovenfor hjulet må højst være 50 mm.

Brug af regnvejrsskærme af obligatorisk, når bane-forholdene kræver det. Beslutning herom træffes af sekretariatet/dommerkomitéen.

Ansvarlig anmelder er ansvarlig for at ekvipagens udrustning er i god stand og rigtigt anbragt, samt at den er i overensstemmelse med de af DTC udfærdigede bestemmelser. Ansvarlig anmelder er også ansvarlig for at ekvipagen er forsynet med det i programmet opførte nummer og væddeløbsfarver.

Anvendelse af udstyr, der hindrer hestens naturlige bevægelse ved sammenbinding af dens ben indbyrdes eller til dele af sulky eller andet udstyr, må ikke anvendes i løb, f.eks. »Travhobbles«.

Enhver form for elektronisk udstyr er forbudt at anvende i løb. Undtaget herfra er trådløst pulsur, (også med hastighedsmåler.)

Dommerkomitéen har ret til, evt. i samråd med banens dyrlæge, at forbyde enhver form for uforsvarlig udrustning eller forspænding. Dommerkomitéen har også ret til at bortvise/udelukke ekvipage med uforsvarlig udrustning eller forspænding.

Hvis overtrædelse af §40 (uforsvarlig udrustning eller forspænding) opdages senest 14 dage efter løbet, kan hest diskvalificeres og dermed få frataget løbspræmien. Fradømmes en hest præmie, flytter de efterfølgende heste i præmierækken op. Den præmie, som en opflyttet hest får, belaster startpræmiesummen fra og med den dag DTC vedtager præmiejusteringen.

Forklarende anvisning:

Eksempler på uforsvarlig udrustning eller forspænding:

For kort checkrem, uforsvarligt bid (eksempelvis bid med diameter mindre end 9 mm og bid med ”lasso”, uforsvarlig hovedstang (eksempelvis hovedstang med pigge, bold eller andet – forsvarlig hovedstang skal være glat), line udstyret med pigge, elektrisk stimulering. Montéløb: Se: Regler for forskellige typer af løb.

Bestemmelser i forbindelse med løbets start

Præsentation

§ 41

Før præsentationen samles ekvipagerne på et forudbestemt område.

Præsentationen påbegyndes mindst 5 minutter før start.

Fra dette tidspunkt og indtil løbets afslutning må der på den store bane kun opholde sig heste, der skal deltage i det pågældende løb.

Ved meddelelse om præsentationens begyndelse køres/rides samlet i kort trav og i nummerorden med ca. en hestelængdes mellemrum fra det fastsatte begyndelsessted til det fastsatte slutsted.

Når dommertårnet passeres hilser alle kuske/ryttere ved at se op mod dommeren. Under præsentationen skal der holdes en line i hver hånd og begge ben skal være placeret i bøjlerne. Mellem præsentation og start må ingen løbsdeltager forlade banen uden særlig tilladelse af dommerkomitéen. En sådan tilladelse kan kun gives ved uheld med ekvipagens udstyr og skal, hvis det kræves, ske i følge med en af løbsledelsen udpeget person.

Ingen løbsdeltager kan fritages for præsentation.

Kusk/rytter, som kommer for sent til præsentationen, er pligtig at anmelde årsagen hertil.

I alle løb skal ekvipagen direkte efter præsentationen gøre en afcantring i frit trav på publikumssiden.

Yderligere afcantring kan beordres af dommerkomitéen.

Det er en løbsdeltager forbudt med ord eller gestus at stå i forbindelse med publikum eller andre løbsafviklingen uvedkommende personer.

Forklarende anvisning:

Præsentationens begyndelsessted og slutsted på de enkelte baner meddeles i Sæsonbestemmelserne.

Prøvestart

§ 42

Prøvestarter efter startvognen kan arrangeres 1/2-1 time før 1. løbs start. (Tidspunktet kan rettes ind efter om der er prøveløb eller ej).

Forberedelse til start

§ 43

Der benyttes følgende tidsangivelser:

a)                          Der kaldes til start om 3 minutter.

b)                         Der kaldes til start om 1 minut.

c)                          Til start.

Ved “Der kaldes til start om 1 minut”, skal kuskens forberedelser før starten være afsluttet og ekvipagen skal køre korteste vej til aktuel startplads.

Efter “Der kaldes til start om 1 minut”, må ingen tidsforskydning finde sted, medmindre uheld på grund af teknisk fejl eller materielfejl på en ekvipage indtræffer.

Ved “Til start” køres ved voltestart direkte ind i volten og ved autostart påbegyndes startproceduren, der er beskrevet i reglerne for autostart.

Ekvipagen står herefter under overstarterens kommando indtil starten går. Kusk/rytter, som uden godkendt anledning forsinker starten, skal straffes.

Adlyder kusk/rytter ikke overstarterens ordre, kan ekvipagen bortvises af dommerkomitéen.

Overstarteren kan efter samråd med dommerkomitéen afvise ekvipage, som af anden anledning findes uegnet til løbsdeltagelse.

Dommerkomitéens afgørelse kan ikke appelleres.

Overstarteren skal til dommerkomitéen anmelde enhver forseelse, som begås af deltagerne.

Ændringer i forspændingen er ikke tilladt efter, at der er blevet kaldt »til start«. Det er dog tilladt at udbedre opståede seletøjsuheld.

Uregerlig hest under startforberedelserne

§ 44

Viser en hest sig uregerlig under forberedelserne til start, kan dommerkomitéen forbyde hesten at starte.

Beslutning herom kan ikke appelleres.

Kusk/rytter kan kun i undtagelsestilfælde og efter tilladelse fra dommerkomitéen på eget ansvar anvende kompetent person til at hjælpe i starten. En sådan hjælp må ikke forekomme i prøveløb.

Forklarende anvisninger:

Medhjælp til førende ekvipager i respektive volter må kun følge med til banens inderkant. Medhjælpere til øvrige ekvipager skal slippe hesten senest i banens yderkant efter kommandoen “Klar”.

Ved start i banens yderste spor i volten har ekvipager permanent tilladelse til at anvende kompetent medhjælp.

Medhjælpere må ikke medføre hjælpemidler.

Ved markant overtrædelse af disse forholdsregler skal omstart finde sted.

Startmetoder

§ 45

Et løb startes med voltestart eller autostart.

For det tilfælde, at startvognen ikke kan anvendes, kan et løb startes med liniestart.

Voltestart

§ 46

Antallet af startende ekvipager ved voltestart er maksimalt 15, hvoraf højst 9 må være fra samme distance.

Eventuelle afvigelser herfra fremgår af banens særlige

Når signalet “Til start” gives, skal løbsdeltagerne straks samles ved deres respektive startsteder og rangere ind i nummerorden samt nøje følge de instruktioner, der gives af overstarteren eller hans personale.

Når rangeringen er afsluttet, gives kommandoen “Så trækkes snorene”.

På signal fra overstarteren sættes den af DTC godkendte startkommando i gang. Kommandoerne er: Klar! - Et! - To! - Kør! med henholdsvis 10, 5, og 1.8 sekunders mellemrum, hvorefter startsnorene udløses og banen gives fri. Når kommandoen “Klar” er givet, køres/rides i jævnt fremadskridende tempo, så alle deltagere, uden at sætte tempoet op og uden at foretage for bratte drejninger, kan være på plads, når starten går.

De respektive baner bestemmer under hensyn til lokale forhold, hvor førerhesten skal ligge på kommandoerne “Klar” og “Et”. På kommandoen “To” skal samtlige løbsdeltagere ligge ved bagsnoren, sluttet helt op og i nummerorden med førerhesten helt nede ved inderbanen og alle samtidig i færd med at vende i kørselsretningen.

På kommandoen “Kør” skal alle deltagere ligge med front fremefter i kørselsretningen i den af lodtrækningen bestemte nummerorden ligesom tidsmålingen automatisk sættes igang.

Kusken/rytteren er selv ansvarlig for at ekvipagen starter fra den i programmet angivne distance og fra korrekt startspor. Start fra forkert distance i forhold til, hvad der er anført i programmet, medfører diskvalifikation. Sker sådan diskvalifikation, efter at det endelige resultat er meddelt, foretages ingen ændring i totalisatorrækken.

Forklarende anvisning:

Såfremt en hest udgår, rykker de øvrige heste i rækken indad, dog rykker heste fra anden række aldrig op i første række.

Startmomentet ved voltestart

§ 47

I starten er det forbudt på nogen måde at forstyrre anden ekvipage eller at søge at vinde utilladt fordel.

Sker dette kan startforsøget afbrydes eller starten kan kaldes tilbage. Uregerlig hest kan direkte bortvises.

Hvis ekvipage ved kommandoen “Kør” står omvendt eller på tværs, skal der være omstart. Den fejlende kusk/rytter kan straffes, og ekvipagen kan bortvises.

Overskrider en hest med sin bringe startlinien før K i kommandoen “Kør”, skal omstart finde sted.

Er samme ekvipage årsag til omstart eller afbrudt start mere end én gang og kusk/rytter er underrettet om den første forseelse, skal ekvipagen bortvises fra løbet.

For hændelse, som indtræffer i starten til og med kommandoen “Kør” kan overstarteren eller overdommeren dekretere omstart. Beslutning om tilbagekaldelse af start skal ske inden den førende ekvipage har tilbagelagt ca. 200 meter.

Beslutning i henhold til sidste stykke og beslutning om bortvisning af uregerlig hest kan ikke appelleres.

Omstart skal markeres med et kraftigt signal.

Ved materielfejl før kommandoen “Kør” kan starten afbrydes.

Forklarende anvisning:

Hvis en hest efter kommandoen “Klar” ikke går med i volten, kan overstarteren afbryde starten.

Autostart

§ 48

Antallet af startende heste i autostart må højst være 12.

I travløb kan der maximalt starte 8 heste i første række bag startvognen.

I montéløb med autostart kan der maximalt starte 10 heste. DTC kan i særlige tilfælde dispensere fra denne regel.

Eventuelle afvigelser herfra fremgår af banens særlige

Kusken/rytteren er selv ansvarlig for at ekvipage star-ter fra korrekt startspor.

Når startvognens vinger passerer startlinien skal tidtag-ningen sættes igang.

Hvis startvognen ikke kan anvendes, sker starten som “Liniestart”, i henhold til § 45 og 50.

Opsamlingssted: Når der i højtalerne annonceres 1 minut til start

Forklarende anvisning:

Startvognen er placeret ca. 250 meter fra startstedet.

Opsamlingssted: Når der i højttalerne annonceres 1 minut til start slår startvognen vingerne ud og samtlige ekvipager skal opholde sig bag ved startvognen, maximalt 150 meter bag ved startvognen.

Når der annonceres „Til start“ sætter startvognen sig i bevægelse. Ekvipagerne skal indtage deres pladser bag startvognen. Det er vigtigt, at ekvipagerne yderst på vingen hurtigt kommer op på deres pladser.

Straks når kommandoen har lydt, sætter startvognen sig i bevægelse og øger herefter tempoet frem til startstedet.

Senest 100 meter før startstedet skal hestene i første række være på plads bag vingerne, d.v.s. højst 1/2 længde fra vingerne, mens hestene i anden række skal være placeret højst 1/2 længde bag hestene i første række.

Ved autostart i travløb med højst 12 startende gives deltagerne i 2. række (9-12) mulighed for at vælge ét af to spor. Program nr. 9 kan vælge at starte enten bag ved nr. 1 eller nr. 2. Heraf følger, at program nr. 10 kan vælge at starte enten bag ved nr. 3 eller nr. 4 osv. Indtil startvognen passerer startstedet, har hestene i 2. række ret til at vælge mellem de to spor. En hest i 2. række bag startvognen skal altid ligge bag en hest i 1. række. Udgår en hest i 1. række, skal nr. 12 ligge bagved hesten i 7. spor.

Udgår to heste i første række, skal nr. 9 ligge bagved hestene i spor 1 eller 2, nr. 10 bagved spor 3 eller 4, nr. 11 ligge bagved spor 5 og nr. 12 bagved spor 6.

Udgår tre heste eller flere i første række, skal nr. 9 ligge bagved hesten i spor 1, nr. 10 bagved spor 2, nr. 11 bagved spor 3 og nr. 12 bagved spor 4.

Startvognens vinger skal være forsynet med en an-ordning, således at hestens hoved uden risiko kan sættes mod vingen. Vognens konstruktion skal også være sådan, at en hest, som løber lige op bagved vognen, ikke kan risikere at trampe op i denne.

Startvognen skal være forsynet dels med højttaleran-læg, således at starteren kan instruere kuskene og dels med et kommunikationsanlæg, således at kontakt med dommerkomiteen kontinuerligt kan opretholdes.

Endvidere skal startvognen være forsynet med en lys-signalanordning for at kunne markere omstart.

Bilen sættes i gang og accelererer successivt frem til startstedet. Overstarteren er ansvarlig for bilens tempo.

Startmomentet ved autostart

§ 49

Når startvognen har sat sig i bevægelse, er det ikke tilladt på nogen måde at forstyrre anden ekvipage eller at søge at vinde utilladt fordel i starten. Sker dette skal startforsøget afbrydes eller starten tilbagekaldes.

Uregerlig hest kan bortvises.

Når startvognen har sat sig i bevægelse og hestene er i kørselsretningen, tages ikke hensyn til hest, som galopperer eller er uregerlig, medmindre anden ekvipage derved forstyrres.

Er samme ekvipage årsag til omstart eller afbrudt start mere end én gang og kusk/rytter er underrettet om den første forseelse, skal ekvipagen bortvises fra løbet.

Overstarteren eller overdommeren kan beordre omstart for en hændelse, som indtræffer inden startvognen har passeret startlinien.

Beslutning om tilbagekaldelse af start skal tages inden den førende ekvipage har tilbagelagt ca. 200 meter. En sådan afgørelse kan ikke appelleres.

Det grundlæggende princip er, at overstarteren bedømmer situationen fra tilfælde til tilfælde med udgangspunkt i følgende grundregler for omstart:

- Ødelæggelse af startafgangen for en konkurrent.

- Materielfejl.

- Vundet fordel på utilladt måde.

Liniestart

§ 50

Ved 1 minut til start samles ekvipagerne lige før startstedet.

Når der annonceres "Til start“ påbegynder ekvipagerne startproceduren ved at køre/ride modsat løbsretningen og de finder deres respektive pladser, som her er be-skrevet i et løb med 8 heste i 1. række:

Ekvipagerne med nr. 1, 2, 3 og 4 samt 2. rækkes nr. 9 og 10 kører/rider mod løbsretningen oppe i banen, mens ekvipagerne med nr. 8, 7, 6 og 5 samt 2. rækkes nr. 12 og 11 kører/rider nede i banen.

Ekvipagerne med nr. 1, 2, 3 og 4 samt 2. rækkes nr. 9 og 10 vender ned i banen, mens ekvipagerne med nr. 8, 7, 6 og 5 samt 2. rækkes nr. 12 og 11 vender op i banen ca. 120-150 meter bag startstedet.

Ca. 75 meter før startstedet skal ekvipagerne være i løbsretningen i deres respektive startspor med yderste startspor som master. Masteren må ikke passeres, før startstedet nås.

Bestemmelser vedrørende løbet

Kørsel/ridning for bedst mulig placering

samt formforbedring

§ 51

En hest skal løbsmæssigt køres/rides til bedst mulig placering, hvis ikke åbenbar træthed eller tegn på skade på hesten eller fejl ved udrustningen konstateres under løbet.

Dommerkomitéen kan fordre, at træner eller kusk/rytter skal afgive forklaring ved eventuel overtrædelse af bestemmelsens første stykke. Hvis en afgiven forklaring ikke anses for at være tilfredsstillende, kan straf idømmes.

Det som fremgår af andet stykke i denne paragraf skal også gælde, hvis en hest viser åbenbar formforbedring i forhold til tidligere præstationer.

Forklarende anvisning:

Når forklaring ønskes af træner/kusk/rytter, skal dette meddeles på løbets resultatliste, ligesom dommerkomitéens bedømmelse af den afgivne forklaring skal meddeles.

Her anvendes: “Godkendt”, “Noteret” eller “Ikke godkendt”.

Utilladt gangart

§ 52

Utilladte gangarter er galop og pasgang.

Ekvipage diskvalificeres, hvis den:

- Tilbagelægger længere strækninger i utilladt gangart

- Ofte slår over i utilladt gangart

- Vinder fordel af utilladt gangart

- Slår over i utilladt gangart i løbets sidste 100 meter

Beslutningen om diskvalifikation træffes af dommerkomitéen.

Dommerkomitéens afgørelser i disse spørgsmål er endelige og kan ikke appelleres.

Diskvalificeret ekvipage skal snarest forlade det øvrige felt, dog ikke, hvis feltet er kommet ind i opløbet, se dog regler for løb i flere afdelinger.

Forklarende anvisninger:

Med “længere strækning” menes ved utilladt gangart en strækning på mere end 100 meter. Ved utilladt gangart, som påbegyndes under løbets første 350 meter, er dog mere end 150 meter at anse som ”længere strækning”.

I løbets sidste 100 meter vil utilladt gangart medføre diskvalifikation.

Med begrebet “ofte” i forbindelse med utilladt gangart menes mere end to gange.

Med begrebet “vinde fordel” af utilladt gangart menes, at ekvipage herved vinder fart og/eller position eller at den trods utilladt gangart kan holde både fart og position.

Galoperende hest, som hverken kan føres ud af feltet eller tages op i trav i det forefindende spor uden forstyrrelse af løbets tempo, må galoppere sig fri af feltet for siden at bringes i trav. Dommerkomitéen skal i dette tilfælde afvente til helhedsindtrykket kan bedømmes, d.v.s. om ekvipagen totalt set kan anses at have vundet fordel af galoppen inden evt. beslutning om diskvalifikation tages. Dog gælder altid den i første afsnit omtalte 100 meters grænse.

Kørsel/ridning i løb

§ 53

Førende ekvipage

Den førende ekvipage skal befinde sig i indersporet, medmindre dommerkomitéen på grund af exceptionelle baneforhold meddeler en undtagelse herfra.

Kørsel i halvspor og uden for banens grænse

Kørsel i halvspor samt kørsel uden for banens grænse må ikke ske under løbet.

Til gene af konkurrent m.m.

Under løbet er det forbudt at genere anden ekvipage eller at hindre dennes fart ved f.eks. uopmærksomhed, for snæver kørsel, trængning eller tydelig temponed-sættelse.

Kusk/rytter må ikke genere konkurrent ved råben, skrigen eller anden form for spektakel.

Skifte spor, give fordel

Kusk/rytter må ikke ved råb eller på anden måde søge at formå en anden ekvipage til at forlade sit spor.

Kusk/rytter må heller ikke bevidst forlade sit eget spor og derved at give fordel til anden deltager eller i øvrigt på nogen måde give anden ekvipage fordel. Kusk/rytter må ikke modtage råd eller vejledning under løbet.

Nedtagning af galoperende hest

Galoperende hest skal, når dette kan ske uden at for-styrre andre ekvipager, køres/rides ud af feltet. Kan dette ikke gøres, skal ekvipagen beholde sit spor.

I de sidste 100m af løbet skal galoperende hest forblive i sit spor.

Ved nedtagning af galoperende hest må tempoet ikke mindskes, således at bagved liggende ekvipager forstyrres.

Passage af anden ekvipage

Under hele løbet inkl. opløbet må foranliggende ekvi-page passeres enten udenom eller indenom, hvis der er rigelig plads til såvel hest som sulky (i montéløb skal der være rigelig plads til hest).

Opløbet

I opløbet, sidste lige strækning før mål, skal travende ekvipage, som ikke har nogen foran sig i samme spor, holde det spor, som ekvipagen havde efter passagen af opløbssvinget.

Løbets afslutning

§ 54

Når hestens næse når mållinjen, er løbet fuldført.

Når mållinjen er passeret, må hesten ikke tages for brat op. Farten skal, idet ekvipagen skal beholde det spor, ekvipagen havde ved målpassagen, successivt nedbringes indtil ca. 150 meter efter mål.

Hest, som kommer ind på opløbsstrækningen, skal køres/rides gennem mål, også selvom den er dis-kvalificeret.

Drivning

§ 55

Drivning skal altid være etisk passende og må ikke ud-sætte hesten for unormalt pres.

Kun piske, som er godkendt af DTC, må anvendes som drivmiddel. Pisk skal under løbet holdes parallelt med kørselsretningen og aldrig ud til siden eller på en sådan måde, at den kan genere konkurrenterne.

Pisk må kun anvendes til korrigering og enkeltstående let drivning. Begge hænder skal i så fald anvendes til føring af hver sin line. Den ene hånd må altså ikke anvendes udelukkende for drivning. Ved drivning må kuskens arm ikke være over skulderhøjde.

Brug af pisk må kun ske i lodret plan, oppefra og ned. Brug af pisk fra siden eller nedefra og op, samt slag på sulky eller udrustning i det hele taget, er forbudt.

Ureglementeret brug af pisk skal straffes.

Ved mistanke om misbrug af pisk kan banens dyrlæge undersøge den pågældende hest. Misbrug af pisk skal straffes.

Ved drivning på anden måde end med pisk må kusken f.eks ikke: sparke hesten, drive med omvendt pisk, drive hårdt med linerne eller „sakse“ med linerne. Sådan upassende drivning skal straffes.

Kusken skal have fødderne i sulkyens fodbøjler, dog undtaget ved manøvrering af sidestængerne. Det er ikke tilladt at vride foden mod hestens bagben.

Forklarende anvisning:

Pisk må indtil opløbssvingets begyndelse kun anvendes til at “minde” hesten eller til korrigering.

Derefter er det, foruden til korrigering, tilladt at an-vende pisken til enkelte slag med acceptabelt mel-lemrum og altså ikke i serier.

Bedømmelse af om korrigering eller enkeltstående let drivning foreligger, skal ske ud fra en helheds-betragtning af situationen.

Drivning af hest, som ikke har mulighed for at opnå præmie, er forbudt.

Protest

§ 56

Protest mod ureglementeret kørsel/ridning kan kun nedlægges af en dommerkomité eller af en kusk/rytter, som har deltaget i det aktuelle løb. Protest afgives til dommerkomitéen umiddelbart efter af-slutningen af løbet (målpassagen), ved at køre/ride tilbage foran dommertårnet og meddele protesten til dommeren. Til senere indkommen protest tages ikke hensyn. Dommerkomitéens beslutning i sådanne sager kan ikke appelleres.

Hvis en protest kan indvirke på totalisatorresultatet, skal publikum umiddelbart informeres om, at protest er indgivet.

Kusk/rytter kan straffes for afgivelse af åbenbar ube-rettiget protest.

Kusk/rytter skal blive på området

§ 57

Kusk/rytter skal være til rådighed for dommerkomitéen eller banens dyrlæge for eventuelle spørgsmål efter et

løb og må derfor ikke forlade staldområdet før tidligst 15 minutter efter løbets afslutning.

Dommerkomitéens beslutninger

Retten til at afvise hest og give startforbud

§ 58

Dommerkomitéen har ret til på en løbsdag at afvise en hest, som før sit løb bedømmes til ikke at være egnet til løbsdeltagelse.

Dommerkomitéen afgør i samråd med banens dyrlæge, om en hest efter en af dyrlægen foretaget, klinisk, blodprøvemæssig eller lignende undersøgelse må anses for at være uegnet til løbsdeltagelse. Skønnes dette at være tilfældet, skal hesten slettes.

Som hovedregel gælder, at hest, der er styrtet, faldet, kommet løs eller løbet løbsk, det være sig under opvarmning, i startvolten eller selve løbet, skal udgå af løbet.

Dommerkomitéen træffer så vidt muligt sin afgørelse efter samråd med banens dyrlæge, der har foretaget en undersøgelse af hesten.

Dommerkomitéen har også ret til for en vis tid eller indtil særskilte vilkår er opfyldt at meddele startforbud for hest som:

- Viser sig uregerlig

- Optræder til fare for andre ekvipager

- Viser sig ikke at være egnet til løbsdeltagelse

- Viser utilstrækkelig præstation

- Viser sig behæftet med en sådan skade eller sygdom, at løbsdeltagelse vil være upassende.

Det nævnte startforbud gælder samtlige baner og skal umiddelbart meddeles til DTC. Skyldes startforbuddet sygdom, halthed eller anden skade hos hesten, kan dommerkomitéen før startforbuddets udfærdigelse have samråd med banens dyrlæge.

En hest, der af dommerkomitéen henvises til veterinær undersøgelse, kan tidligst startmeldes på 6. dagen efter henvisningen.

Dommerkomitéen kan ligeledes bestemme at en hest kun må køres af professionel.

Beslutninger truffet med henvisning til denne paragraf kan ikke appelleres.

Forklarende anvisninger:

Dommerkomitéen kan fordre ét eller flere prøveløb af en hest, som afvises fra start eller får meddelt startforbud.

De nævnte kliniske, blodprøvemæssige eller lignende undersøgelser kan på dommerkomitéens foranledning foretages rutinemæssigt/stikprøvevis før løb. Træner og hesteejer eller anden for hesten ansvarlig person er forpligtet til at stille hesten til rådighed for undersøgelserne.

Grunde til diskvalifikation

§ 59

Hvis dommerkomitéen finder, at løbets resultat er blevet påvirket af en forseelse under løbet, kan den skyldige ekvipage diskvalificeres.

Hvis en ekvipage i opløbet begår en forseelse og generer en eller flere andre ekvipager og vinder fordel deraf, kan ekvipagen i stedet for diskvalifikation nedflyttes til en placering nærmest bag den eller de heste, som er blevet generet.

Dommerkomitéen kan i særlige tilfælde vælge at foretage afhøring af kuske vedrørende episoder i løbet.

Ekvipage, som i sin helhed (forstået som begge sulkyens hjul – i monteløb er det hesten i sin helhed) kører uden for banens grænse, skal diskvalificeres. Ekvipage, som til dels kører uden for banens grænse, skal diskvalificeres, hvis den herigennem her igennem vinder fordel.

En hest, som i forbindelse med galop havner i nødspor, skal diskvalificeres.

Forlader kusk under løbet sulkyen eller rytter sadlen, skal ekvipagen diskvalificeres.

Beslutning om diskvalifikation eller nedflytning efter denne paragraf kan ikke appelleres.

Forklarende anvisninger:

Ved afgørelse i dommerkomitéen om evt. diskvalifikation skal følgende iagttages:

Hovedreglen skal være, at en hest skal diskvalificeres, hvis den rammer en anden hest.

Ulykkestilfælde - tilbagekaldelse af eller afbrudt løb - ugyldigt erklæret løb

§ 60

Hvis ulykkestilfælde eller andet uheld indtræffer under løbet, eller der opstår risiko for uheld, har dommerkomitéen fuld frihed til at handle efter omstændighederne.

Dommerkomitéen har ret til at standse et igangværende løb og komitéen skal i så fald afgøre om det afblæste løb skal betragtes som tilbagekaldt (Omstart) eller afbrudt (Omløb).

Har den førende ekvipage ikke tilbagelagt mere end halvdelen af grunddistancen, dog ikke længere end ca. 1200 meter, kan løbet erklæres for tilbagekaldt og omstart beordres.

Erklæres afblæst løb af dommerkomitéen for afbrudt, betragtes det som ugyldigt. Dommerkomitéen beslutter, om afbrudt løb skal køres om eller indstilles.

Hvis ulykkestilfælde eller andet uheld, som åbenbart ændrer løbets resultat, indtræffer eller konstateres så sent, at løbet ikke har kunnet afblæses før hestene har nået mål, har dommerkomitéen ret til at erklære løbet for ugyldigt.

Et ugyldigt erklæret løb behandles som afbrudt.

Forklarende anvisninger:

Dommerkomitéen skal handle resolut ved afblæsning af løb. Der skal tages hensyn til, om åbenbar risiko for yderligere ulykkestilfælde foreligger eller til om løbet må bedømmes ikke at kunne gennemføres på rette vis.

Hvis kusk/rytter ved tilbagekaldt løb ikke kan deltage på grund af ulykkestilfælde eller lignende, afgør dommerkomitéen om kuske/rytterændring skal ske eller om hesten skal slettes af løbet.

Samtlige heste, som har været med i det afblæste løbs gyldige start, kan med undtagelse af de, som evt. er skadet i forbindelse med den hændelse som forårsagede afblæsningen, atter deltage, når løbet køres om, også selv om de er blevet diskvalificeret, har opgivet eller lignende inden løbet afblæstes.

Dommerkomitéen kan dog i særlige tilfælde, hvor kusk/rytter med fortsæt eller ved groft uforsvarlig kørsel har været årsag til afbrydelse af et løb, bortvise vedkommende ekvipage fra start i omstart/omløb.

Øvrige bestemmelser

Distancering

§ 61

Distancering sker efter samlet tid efter følgende regler:

En hest er distanceret, hvis den i løb med grunddistance

1600 - 1980 meter indkommer 10 sek

2000 - 2480 meter indkommer 11 sek.

2500 meter eller længere indkommer 12 sek.

efter at vinderen af løbets førstepræmie har nået målet.

En således distanceret hest taber al ret til præmie, men forbliver i totalisatorrækken.

Distanceret hest kan i afdelingsløb ikke deltage i den efterfølgende afdeling.

Undtaget fra disse bestemmelser er løb, hvor tidsmåleren svigter.

Lykkes det vinderen at distancere samtlige konkurrenter, får den hele løbets præmiesum. Dette gælder også for afdelingsløb.

Præmiefordeling ved dødt løb

§ 62

Ved dødt løb på førstepladsen deles præmierne lige mellem de aktuelle heste, og de regnes alle som vindere.

Ved dødt løb om anden, tredje eller efterfølgende pladser deles præmierne lige mellem de respektive heste, og de regnes da som havde de hver for sig opnået den aktuelle placering.

Ved dødt løb i løb med ærespræmier tildeles samtlige vindere hver sin ærespræmie.

Hestens rekord

§ 63

En hests rekord er den bedste kilometertid, som hesten har opnået i et anerkendt løb i Europa eller som er noteret som rekord af udenlandsk organisation godkendt af DTC.

Rekord opnået i løb med autostart skal mærkes med “a” efter rekorden.

Forklarende anvisninger:

For at en tid skal godkendes som verdensrekord eller europarekord kræves, at:

- automatisk tidstagning er anvendt

- hesten har vundet løbet

- dopingprøve er taget og at udfaldet af denne er

- negativ

- banens længde er opmålt i en afstand af 1 meter fra banens inder kant.

Såfremt der sættes dansk rekord indenfor nedennævnte aldersklasser dels for danskfødte, dels for udenlansk fødte, dels for hingste og vallakker, dels for hopper banerekord eller der udsættes en kontant præmie i forbindelse med en banerekord i en bestemt kategori, skal ovenstående betingelser (dog kræves ikke at dopingprøve er taget, ligesom krav til opmåling af bane i en afstand af en meter fra banens inder kant heller ikke er et krav) også opfyldes, for at rekorden kan godkendes.

Dansk rekord noteres over distancerne:

1600 - 1980 meter

2000 - 2380 meter

2400 - 2980 meter

3000 meter og længere

for aldersklasserne:

2 årige

3 årige

4 årige

5 årige og ældre

samt indenfor aldersklasserne dels for danskfødte, dels for udenlandskfødte, dels for hingste og vallakker, dels for hopper.

Rekord sat i et løb afviklet med liniestart noteres ikke som sådan, da dette løb hverken kan betragtes som et autostart- eller et snorestartløb.

Forklarende anvisninger: Danske rekorder godkendes uanset hvor de er sat og banestørrelse, hvis der er tale om en anerkendt løb med ovenstående krav opfyldt.

Overtrædelse af gældende bestemmelser

De forskellige straffe

§ 64

Ved overtrædelse af reglement eller af øvrige be-stemmelser udfærdiget af DTC eller af tilknyttet selskab, samt ved at undlade at følge beslutninger eller forskrifter eller ved utilbørlig optræden overfor i funktion værende officials, repræsentant for DTC, selskabs bestyrelsesmedlem, banens ledelse eller befuldmægtigede, dømmende myndigheder, ved optræden til skade for sportens omdømme, samt ved undladelse af at give forlangte korrekte oplysninger, kan personer, af en dømmende myndighed, idømmes:

a) Advarsel.

b) Gebyr.

c) Forbud mod at deltage i/anmelde til anerkendte løb(kørselsforbud/anmeldelsesforbud) for bestemt tid, indtil videre, eller for altid.

d) Forbud mod al virksomhed på en bestemt bane eller en del deraf for bestemt tid eller for altid.

e) Forbud mod adgang til og/eller virksomhed på en bestemt bane eller del deraf for bestemt tid, indtil videre eller for altid (jævnfør § 33).

f) Forbud mod adgang til alle DTC tilsluttede travbaner eller en del deraf for bestemt tid eller for altid (jævnfør § 33).

For hesteejere gælder desuden, at hest eller heste helt eller delvis tilhørende den pågældende kan udelukkes fra anerkendte løb for bestemt tid, indtil videre eller for altid. Beslutning om udelukkelse kan udvides til også at gælde i tilfælde af, at ejendomsretten overgår til anden.

Hvis en hest udelukkes, finder tilbagebetaling af erlagte indskud ikke sted.

Forklarende anvisninger:

Ved overtrædelse af “Landsdækkende retningslinjer ved idømmelse af straffe” har dommerne mulighed for at idømme straffe med tilbagevirkende kraft i kategorierne C-D-E, dog kun tilbage til 30 dage efter den pågældende løbsdag.

Straffe idømmes efter vejledning i “Landsdækkende retningslinjer ved idømmelse af straffe”.

Særskilt straf skal idømmes for hver enkelt forseelses-kategori, dog skal der idømmes en fælles eller kombineret straf, hvis to eller flere forseelser har forbindelse med samme hændelsesforløb.

Afbrydelse af kørselsforbud kan bevilges til en hests ordinære kusk i følgende løb:

Dansk Opdrætningsløb, Dansk Trav Kriterium, Dansk Trav Derby, Jydsk 2-, 3- og 4-årings Grand Prix’er, Grand Circle 3- og 4-års Championater, Dansk Avlsløb disses Hoppeløb og Consolationsløb samt evt. forprøver til disse løb, Aalborgs Store Pris m. Hoppeløb og Consolationsløb, løb med mere end et indskud på Bornholm, Copenhagen Cup og ATAKs Fødselsdagsløb, finale (for kuske, der har kvalificeret hesten til finalen).

Afbrydelse af kørselsforbud kan endvidere bevilges til kuske/ryttere, der tidligere har kvalificeret sig til eller er blevet udtaget til deltagelse i matcherne DM, NM, EM og VM. I andre matcher med kvalifikation/udtagelse kan dispensation i særlige tilfælde søges hos DTC.

Sådan afbrydelser kan ikke bevilges for grovere forseelser, som f.eks. mishandling af hest, forseelser i intervallet nr. 452 til 470 (se Landsdækkende retningslinjer ved idømmelse af straffe), ubehersket opførsel over for konkurrent, positiv alkoholtest/andre stimulanser eller overtrædelse af regler for brug af lægemidler og anden behandling.

Dispensation indhentes i hvert enkelt tilfælde hos DTC, der også afgør, om vedkommende kan betragtes som ordinær kusk.

Særskilte forbud

§ 65

Den, som idømmes betinget/ubetinget frihedsstraf i medfør af borgerlig straffelov eller den, som gennem sin optræden eller virksomhed i øvrigt med tilknytning til travsporten skader travsportens anseelse eller virksomhed, kan for et fastsat tidsrum indtil 5 år eller indtil videre forbydes at deltage i travløb (kørselsforbud) og/eller forbydes adgang til en bestemt travbane eller samtlige travbaner, også selvom den pågældende ikke er underkastet dette reglement.

For hesteejere gælder ligeledes, at straf i form af udelukkelse af hest eller heste kan forekomme.

Beslutning om straf eller andre retsfølger (forbud m.v.)

§ 66

Beslutning om straf meddeles af dommerkomité, et selskabs bestyrelse, DTC eller Løbsdomstolen.

Beslutning om straf efter § 65 behandles af DTC eller Løbsdomstolen.

Beslutning om straf skal umiddelbart meddeles til DTC. DTC kan udvide adgangsforbud og beslutning om udelukkelse af hest eller heste til også at gælde andre selskabers baner.

Finder DTC at et besluttende organ ikke har besluttet en rimelig straf, kan DTC på eget initiativ tage sagen op til behandling. Dette gælder dog ikke afgørelser truffet af Løbsdomstolen.

Såfremt DTC beslutter at ændre en afgørelse, vil præmie- eller totalisatorrækken ikke blive ændret efterfølgende.

Forklarende anvisning:

Dommerkomitéens beslutninger skal offentliggøres på resultatlisten. Øvrige instansers afgørelser skal enten offentliggøres på DTC’s hjemmeside eller i Væddeløbsbladet/Travkalenderen.

DTCs løbsdomstol

§ 67

DTCs løbsdomstol kan kun pådømme enhver enkelt-forseelse, som efter dommerkomitéen eller DTCs vurdering kan medføre sanktion af:

a) Udelukkelse eller diskvalifikation af person eller hest ud over én måned for professionelle og tre måneder for amatører,

b) idømmelse af gebyr på mere end 10.000 kr. Undtaget fra nævnte tids- og beløbsstørrelser er:

a) Straffe, som på grund af gentagelsestilfælde overskrider rammen.

b) Straffe, hvor overskridelse af rammen skyldes en samlet straf for flere forskellige forseelser.

c) Straffe, hvor strafudmålingen er givet i forvejen i henhold til offentliggjorte retningslinjer.

Ønskes en sag indbragt for DTCs Løbsdomstol, skal dette ske skriftligt senest 30 dage efter den pågældende person har modtaget skriftlig besked om sin sanktion fra DTC.

DTCs løbsdomstol er øverste domstol. Den vælges af DTCs generalforsamling og består af 1 formand og 4 andre medlemmer samt 2 suppleanter.

I sager, hvor påstanden er udelukkelse eller diskvalifikation af person eller hest ud over tre måneder for professionelle og seks måneder for amatører eller idømmelse af gebyr på mere end 25.000 kr., kan en af sagens parter begære Løbsdomstolen suppleret med et yderligere medlem, som skal udpeges af det danske advokatsamfund. Pågældende vil ved votering have 3 stemmer. Afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er den særligt udpegede advokats stemme afgørende.

Hvis et af løbsdomstolens medlemmer er inhabil i en sag indtræder en suppleant i stedet. Formanden skal være jurist.

Genvalg er muligt.

Ingen kan deltage i behandlingen af en sag, når han selv er part i sagen eller interesseret i dens udfald.

Retten bestemmer selv, hvem der i formandens forfald skal fungere som formand. Retten fastsætter selv sin forretningsorden. Alle sager skal dog ekspederes gennem DTCs sekretariat.

Til vedtagelse af en gyldig beslutning kræves, at mindst 3 af rettens medlemmer er til stede og stemmer for beslutningen. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

I sager, hvor Løbsdomstolen er suppleret med et medlem fra det danske advokatsamfund, er der ikke krav om, at tre af rettens medlemmer skal stemme for en beslutning.

Løbsdomstolens kendelser er endelige og inappellable.

Under ganske særlige omstændigheder kan løbs-domstolen dog undtagelsesvis tage en sag op til fornyet behandling, hvis nye oplysninger af betydning er fremkommet.

Intet medlem af DTCs løbsdomstol må være gift med en part eller selv være part i en foreliggende sag, eller være nært beslægtet med en af parterne eller på nogen anden måde være direkte eller indirekte personlig interesseret i en sags udfald. Ej heller må vedkommende have beklædt nogen officialpost sagen vedrørende. I påkommende tilfælde afgør domstolen selv sine medlemmers habilitet.

Fra en sag indbringes for DTC’s løbsdomstol til sagen behandles af samme, må der højst gå 90 dage. I særlige tilfælde kan der afviges fra dette. Tilladelse til en forlængelse af tidsfristen gives af formanden for løbsdomstolen.

Dersom en part i en sag ikke møder op på det af Løbsdomstolens fastsatte tidspunkt for sagens behandling, kan Løbsdomstolen trods dette vælge at behandle sagen.

Appel

§ 68

Kun protester, der kan dokumenteres ikke at være blevet behandlet af en dommerkomité i overensstemmelse med løbsreglementets forskrifter, kan senest 8 dage efter afgørelsen appelleres til DTC.

Appel medfører ikke udsættelse af idømt straf med-mindre DTCs godkendelse er indhentet.

En dommerkomités øvrige afgørelser er således endelige og inappellable.

Særskilte omkostninger ved Løbsdomstolen

§ 69

Løbsdomstolen træffer afgørelse vedrørende fordeling af sagens omkostninger.

Betaling af gebyrer

§ 70

Gebyrer faktureres i den måned, hvor beslutningen om gebyret meddeles. Gebyret opkræves af og skal betales i henhold til DTCs betalingsbetingelser.

Nedsættelse eller eftergivelse af idømt straf

§ 71

DTC kan, når særskilte omstændigheder foranlediger

det, nedsætte eller eftergive idømt straf efter først at

have hørt det organ som har idømt straffen.

Straffe idømt i Danmark og i udlandet

§ 72

Straf idømt i Danmark gælder også i udlandet for danske licensindehavere.

Alle afgørelser om forbud og udelukkelser, som er idømt i et land, hvis centralorganisation er anerkendt af DTC, gælder også i Danmark for såvel personer som for heste.

Gæld

§ 73

Personer (uanset licenskategori), der står i gæld til DTC, DTC’s medlemmer eller leverandører af ydelser/produkter, som relaterer sig til hestehold, kan forbydes at deltage i anerkendte travløb som kusk og/eller træner og kan heller ikke anmelde heste til anerkendte løb, før gæld er indfriet, eller aftale om afvikling er indgået. Aftale om afvikling af gæld giver ikke automatisk ret til anmelde eller starte heste.

Heste, som ejes/lejes af person, som står i gæld til DTC, DTC’s medlemmer eller leverandører af ydelser/produkter, som relaterer sig til hestehold, kan forbydes at deltage i anerkendte travløb. Har ejeren/lejeren licens, kan denne inddrages midlertidigt eller permanent. Licens kan også inddrages for personer, som har en sådan udstedt på en af nærmeste pårørende ejet hest.

Startforbud gælder også, hvis hest overgår i andens eje.

Eventuelle tilgodehavender vil blive anvendt til nedbringelse af gæld til DTC.

Såfremt en kontohaver har flere konti, forbeholder DTC sig ret til at foretage udligning kontiene imellem.

DTC forbeholder sig ret til at kræve, at en person stiller bankgaranti, før den pågældende kan indregistreres som hesteejer eller kan beholde/får sin licens.

I tilfælde, hvor en person hyppigt har overtrådt gældende betalingsbetingelser, forbeholder DTC sig endvidere ret til at kræve, at vedkommende konto-haver stiller bankgaranti eller på anden vis sikrer, at betaling fremadrettet vil ske rettidigt.

Beslutninger i henhold til denne paragraf kan ikke appelleres.

Legalt væddemål respektive bookmaking

§ 74

Væddemål i forbindelse med travløb må kun ske gennem de for offentligheden tilgængelige indskudssteder i overensstemmelse med de af myndighederne fastsatte vilkår og disse løbsbestemmelser samt det officielle totalisatorreglement. Alt andet væddemål er forbudt.

Hver og en, som dømmes for bookmaking eller illegal spilformidling, skal idømmes adgangsforbud til alle til DTC tilsluttede travbaner, nægtes registrering som hesteejer og nægtes licens i mindst 3 år.

Reglementsændring

§ 75

Ændring af og tillæg til reglementet besluttes af DTCs bestyrelse eller administration.

Fortolkning

§ 76

Opstår der, hvor afgørelsesmåden ikke er særlig fore-skreven, tvivl om dette løbsreglements (eller Kalender Nr. 1 i sin helhed) fortolkning, eller indtræffer der tilfælde, som ikke er forudset i dette reglement eller Kalender Nr.1 i sin helhed, træffer den pågældende dommerkomité såfremt sagen ikke tåler nogen udsættelse, en afgørelse, hvilken dog øjeblikkelig forelægges DTC til godkendelse.

Kan sagens udsættelse forsvares, indhentes responsum fra DTC.

Opstår der i øvrigt spørgsmål om fortolkning af dette løbsreglement eller tilfælde, som ikke er forudset i dette reglement eller i Kalender Nr.1 i sin helhed eller om bestemmelser udfærdiget af DTC, har DTC ret til at foretage fortolkning.

Regler for forskellige typer af løb

De i dette afsnit nævnte løb er at betragte som eksempler på og definitioner af bestemte løbstyper og udelukker ikke udskrivningen af andre typer af løb.

Klasseløb

Klasseløb er løb, hvor hestene stilles efter deres start-præmiesummer, evt. rekorder, i henhold til propositio-nerne.

Formløb

Formløb er løb, hvor hestene i største muligt omfang stilles således, at de skønnes at have lige store chancer for at sejre.

Hvis ikke andet er nævnt i propositionerne gælder følgende: Formløb er for 4 årige og ældre heste, der har minimum kr.10.000 i grundpræmiesum, og som har startet mindst 15 gange.

Hestenes distancer fastsættes af en Formberegner, som er udpeget af DTC. Formberegneren kan nægte en hest start i et Formløb, selv om den opfylder løbets proposition.

Formberegneren tildeler startspor til de startende heste i et Formløb.

Formberegnerens afgørelser kan ikke appelleres.

Startberettigelse og point beregnes ved startmel-dings-fristens udløb, som ikke nødvendigvis er samme tidspunkt, hvor formberegningen finder sted.

Heste som er formberegnet til 100 meter tillæg eller derover udgår forlods.

Formløb Klasse 3 er forbeholdt personer med B1-licens (uanset antal sejre) samt personer med C1-licens, der som C1-licens indehaver højst har vundet 25 løb.

Afdelingsløb

Afdelingsløb er et løb, hvor hestene starter i to eller flere løb på samme dag.

Uddannelsesløb

Uddannelsesløb er løb forbeholdt amatører, som har gjort under 50 karrierestarter. Derudover kan amatørkuske, uanset antallet af karrierestarter, der ikke har sejret inden for de seneste 12 måneder fra startmeldingsdagen at regne, deltage (dog kun hvis kusken har mindre end 15 sejre totalt fra 1993 at regne).

Der kan maksimalt deltage 10 heste i løbene, og kuskene med færrest antal karrierestarter har fortrinsret til start, såfremt de startmeldes med tilhørende hest.

Der opkræves ikke indskud eller baneafgift i Uddannelsesløbene.

Montéløb

Et montéløb er et ridetravløb. For at deltage i montéløb med totalisatorspil skal følgende krav opfyldes:

De deltagende heste skal være mellem 4 og 14 år og godkendte til deltagelse i montéløb i henhold til Løbsbestemmelserne og Prøveløbsbestemmelserne.

I løb skal hestens udstyr bestå af sadel med lukkede stigbøjler og fortøj samt nummerdækken.

Ved løb med autostart skal hesten endvidere bære spændt checkrem.

Rytteren skal bære hjelm (CE godkendt trav- eller galophjelm) samt godkendt sikkerhedsvest (klasse 3 eller vest godkendt til galopløb), lyse ridebukser, mørke støvler og have indregistreret væddeløbsdragt.

Pisk må max være 70 cm. lang og diameter skal være mindst 8 mm og have minimum 3,0 cm bred klap.

Pisk må kun anvendes på hestens hals og med begge hænder i tøjlerne.

Ekvipage diskvalificeres, hvis rytteren, inklusive udstyr og eventuelle vægtlodder samt specificerede dele af hestens udstyr, underskrider minimumsvægten på 65 kg. Diskvalifikation vil også ske, dersom rytter undlader tilbagevejning eller efter løbet ikke rider direkte til tilbagevejning. Gyldig vægt er den, som fremgår af den vejning, der foretages på den aktuelle banes vægt.

Ansvar for overholdelse af minimumsvægt påhviler rytteren.

Underskrides minimumsvægten med mere end 1/2 kg, vil ekvipagen blive diskvalificeret, og straf idømmes i henhold til Landsdækkende retningslinjer ved idømmelse af straffe.

Efter et løb skal de første 4 ekvipager vejes. De aktive skal selv sørge for personale til at holde hestene i forbindelse med tilbagevejningen.

Forklarende anvisninger:

I rytterens udstyr indgår væddeløbsdragt, fodtøj, handsker, sikkerhedsvest, hjelm og pisk. Med specificerede dele af hestens udstyr menes hestens sadel samt hvad der er monteret på sadlen (inkluderet heri er blyunderlag/sadelunderlag, halsring, skideklap og nummerdækken.

Uddannelsesmonteløb

Uddannelsesmonteløb er løb forbeholdt monteryttere, som har gjort under 50 karrierestarter. Derudover kan monteryttere, uanset antallet af karrierestarter, der ikke har sejret inden for de seneste 12 måneder fra startmeldingsdagen at regne, deltage (dog kun hvis rytteren har mindre end 6 sejre totalt fra 1993 at regne).

Der kan maksimalt deltage 10 heste i løbene, og rytterne med færrest antal karrierestarter har fortrinsret til start, såfremt de startmeldes med tilhørende hest.

Der opkræves ikke indskud eller baneafgift i Uddannelsesmonteløbene.