Fakta på bordet omkring opdrætterpenge

 

Formand for Dansk Travsports Centralforbund, Knud Erik Ravn, giver i denne kommentar sit syn på den igangværende debat om opdrætterpræmiering:

 

Efter at have læst uddrag fra beretning fra Opdrætterforeningens årlige delegeretmøde og den efterfølgende debat føler jeg, at det er nødvendigt at ridse de faktuelle forhold op omkring opdrætterpengene, da debatten er præget af fejlagtige antagelser og udsagn, som ikke er i overensstemmelse med fakta.
 
Hvor kommer opdrætterpengene fra og hvem bestemmer størrelsen?
Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at opdrætterpengene udelukkende finansieres af HFF samt for de klassiske indskudsløbs vedkommende gennem de af hesteejerne indbetalte indskud.
 
Det vil sige, at selve størrelsen på beløbet, der totalt udbetales til opdrætterne, er fastlagt af HFF, men det er DTC, som sørger for selve udbetalingen.

 

Frem til 2010 var beløbet fra HFF kr. 3.585.000, men grundet de præmieforhøjelser, som fandt sted i 2011, blev opdrætterpengene hævet til kr. 3.746.789.

 

Opdrætterpræmier fra de klassiske indskudsløb udgjorde i 2011 i alt kr. 885.000 – et beløb der kommer fra de indskud, som hesteejerne har gjort gennem betaling af forfeits.
 
Det betyder, at det samlede beløb, som i 2011 blev udbetalt i opdrætterpræmier var på kr. 4.631.000, hvilket svarer til 12,7 % af de præmier, som danskfødte heste tjente på danske baner, og 9,3 % af de samlede præmieudbetalinger på danske baner (danskfødte hestes indtjening plus hvad udenlandsk fødte tjente).
 
DTC har indenfor de seneste år arbejdet på i HFF at få forøget opdrætterpengene, men hidtil uden held, da en eventuel forøgelse kun kan gennemføres, hvis der eksempelvis reduceres i løbspræmierne.
 
Hvordan er fordelingen og hvem fastlægger den?
Over tid har fordelingen af opdrætterpenge ændret sig i takt med udviklingen i vores industri.

 

Efter indførelsen af opdrætterpenge for flere årtier siden var ordningen, at opdrætterne til alle danskfødte heste, uanset køn og alder, fik 10 % af de indvundne pengepræmier på danske baner.
 
Da eksporten af dansk opdræt på et tidspunkt tog fart, og flere danskfødte heste dermed tjente til føden i udlandet og ikke startede på danske baner, betød det, at opdrætterne gik glip af opdrætterpenge. Det blev derfor meget almindeligt, at opdrætterne lagde eksportklausuler på deres heste, således at udenlandske købere som kompensation måtte betale et beløb til opdrætterne ved eksport for de mistede opdrætterpenge.
 
I forbindelse med den stadig større globalisering og stærkt øget frekvens af udenlandske hestes starter i Danmark og tilsvarende også danske hestes optræden på udenlandske ovaler (både som gæster og som eksporterede) blev de oprindeligt indførte regler tilpasset de nye tider.

 

De nye regler betød, at opdrætterne af de yngste heste (2 – 6 års) ville få 12,5 % og af de ældre (7 – 12 års) 5 % af den indtjening, som blev opnået på danske baner. Med et fast afsat beløb på kr. 3.585.000 betød modellen med de mange udenlandske hestes hærgen på de danske baner, at der blev en restsum, der skulle deles ligeligt som en procentsats til opdrætterne af de danskfødte heste, som tjente penge i udlandet.

 

I 2008 tjente de danskfødte heste kr. 33.800.000 på danske baner og kr. 21.066.000 på udenlandske baner. Disse tal udløste kr. 812.000 svarende til 4,15 % til opdrætterne af heste, der havde tjent penge i udlandet.

 

Fra opdrætterside havde der over tid været forskellige forslag om ændringer af den bestående fordeling. Baggrunden for opdrætternes ønske var, at de havde vanskeligt ved at afsætte deres hoppeafkom, og når det lykkedes, så var det til væsentligt lavere priser end for afkom af det modsatte køn.

 

Endvidere var det hensigten med de nye regler, at opdrætterpræmierne i videst muligt omfang skulle komme de aktive opdrættere til gode – hvorfor der skulle satses på opdrættepenge til de yngste heste.

 

Da DTC samtidig kunne se tegn på, at der udover problemstillingen med hopperne også var andre forhold, som talte for, at en revision af regler var på sin plads, indbød DTC i efteråret 2009 en bred kreds af personer, som repræsenterede de mange forskellige interesser, som hersker hos opdrætterne.

 

Som medlem af DTC og med aktivitet både som stor udbyder af avlshingste og som repræsentant for mange opdrættere var Opdrætterforeningen naturligvis med ved bordet, ligesom hingsteholdere og opdrættere af forskellig størrelse og type. Efter en meget konstruktiv dialog fik DTC en positiv tilbagemelding fra mødets deltagere, så en ændring af betingelserne for opdrætterpræmier kunne træde i kraft pr. 1.januar 2010.
 
Ændrede strukturer
Udviklingen i sportens strukturer tog for alvor fart i 2010 og 2011, hvor kombinationen af rekordstort antal eksporterede væddeløbere, en eksplosiv stigning i antallet af dansk trænede hestes optræden (og indtjening) i godt doterede løb i Norge/Sverige samt ikke mindst en markant forøget indtjening af dansk fødte heste på de hjemlige baner har betydet, at der ikke er blevet opdrætterpræmier udbetalt for 2011 (og meget lidt i 2010) for indtjening gjort i udlandet.

 

Ikke mindst de stadig stigende løbspræmier i ordinære og i mange tilfælde lidt billige løb i Norge og Sverige sammenholdt med god kvalitet i det danske opdræt havde betydning i 2010 og 2011 hvor dansk fødte heste tjente over 30 mio. kr. i udlandet.

 

Under de hjemlige himmelstrøg fik indtjeningen for vore danske heste også et markant nøk opad og nåede 36,4 mio. kr. i 2011. En stigning på godt 11 % i forhold til 2008 – et godt bevis på, at DTCs linje med at satse på danskfødte heste (og i vid udstrækning hopperne, som har taget et meget stort hop i indtjeningen) har virket.
 
Ovennævnte ændringer betyder, at selvom der ikke var blevet foretaget nogen ændring af reglerne, så ville udbetalingen ikke være blevet hverken på 3 eller 4 %, men meget mindre for indtjening opnået i udlandet.
 
Med en konstant sum penge til rådighed vil det være umuligt at indføre ændringer og samtidig gøre alle tilfreds. Men i en situation, hvor det er nødvendigt at værne om de aktive opdrættere (mere end de opdrættere som er stoppet) og samtidig tilføre hoppeafkom større værdi samt for at gøre det, som overordnet set kan gavne dansk travsport, er der kun én ting at gøre:
 
At foretage en omfordeling – selvom nogle opdrættere (de, som har solgt deres opdræt til udlandet) bliver ramt.
 
Løsningen kunne jo være, at der af opdrætterne blev lagt klausul på heste, hvis de blev eksporteret, så man fik kompensation. Som det skete for 15 – 20 år siden.
 
Konstruktiv medvirken
Debat er en god ting, men det er vigtigt, at det sker med udgangspunkt i fakta, samt at man står ved indgåede aftaler og samtidig forholder sig til de (økonomiske) realiteter i vores sport.
 
Derfor finder jeg Opdrætterforeningens udmelding på det nyligt afholdte delegeretmøde noget besynderlig, da det er værd at bemærke, at foreningen helt klart var tilhænger af den nye model, hvilket fremgik af en udmelding på deres hjemmeside 11. november 2009 – hvorfor så nu pludselig en så aggressiv retorik?
 
Sluttelig en kommentar til udmeldingen om, at ”den vigtigste faktor, for at dansk travsport kan have en fremtid, er opdrætteren”.
 
Ingen tvivl om at opdrættervirksomheden er vigtig i vores sport og at der produceres meget fine heste under vanskelige forhold – men glemmes skal vel heller ikke de tobenede interessenter.
 
I forbindelse med DTCs arbejde med en strategi frem til 2020 vil konstruktiv medvirken fra alle interessenter i vores sport være meget velkommen – og her vil avlen også være et særdeles vigtigt område.
 
 
Med sportslig hilsen
 
Knud Erik Ravn