CHR m.m.
CHR (Centralt Husdyrs Register) & FVST (Fødevarestyrelsen) regler
Fødevarestyrelsens regler
Fødevarestyrelsen kræver, at alle heste i Danmark skal have et hestepas med medicinsider. Dette præciseres i bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december 2009, der er trådt i kraft 1. januar 2010. Bekendtgørelsen supplerer EU forordning 504/2008 af 6. juni 2008.
Bekendtgørelsen medfører følgende:
1) Alle hestepas skal indeholde sider til registrering af medicinering.
Dette er en del af EU’s bestræbelser på at øge fødevaresikkerheden.
2) Registrering af ejerskifte er lovpligtigt.
Senest 7 dage efter at en hest er handlet, skal den ejerskiftes ved indsendelse af den originale registreringsattest i underskreven stand.
Det er således ikke længere kun DH Sport, der skal bruge oplysninger om hestens ejer, men også Fødevarestyrelsen.
3) Registrering af afgang (død) er lovpligtigt.
Ikke kun ejerskifte er blevet lovpligtigt, det er således også blevet lovpligtigt at anmelde afgang (død). Dette skal ske senest efter 14 dage efter hesten er død.
Eneste korrekte måde at melde en hest død på, er ved at indsende dens hestepas til DH Sport.
Hvis hesten er slagtet, er det slagteriet der er ansvarlig for indberetningen.
4) Registrering af kasteration:
Indberetning skal ske senest 7 dage efter kastration.
5) Ændring i konsumstatus.
Senest 24 timer efter ændring i konsumstatus skal dette indberettes (det er dyrlægens ansvar).
Information om forordning 2015/262
Pr. 1. januar 2016 ændredes deadline for udstedelse af hestepasset. Hestens pas skal være udstedt senest 12 måneder fra hestens fødselsdato. Der skal dog være ansøgt om pas senest 10 måneder efter hestens fødselsdato.
Hvis passet ikke er udstedt rettidigt, vil det blive mærket som duplikat- eller erstatningspas og hesten vil blive udelukket fra slagtning til konsum.
Link til guide: www.trav.dk/avl/hestepas
CHR register
Alle steder, hvor der holdes heste, skal registreres i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).
Dette er besluttet af Fødevarestyrelsen, som en del af indførelsen af EU’s dyresundhedslov. Loven gælder i hele EU og har fokus på opsporing og inddæmning af sygdomme.
Registreringen foretages af den ansvarlige for hesteholdet på www.landbrugsindberetning.dk eller i Fødevarestyrelsens app CHR, der kan hentes i App Store/Google Play.
Hvis der i forvejen er et CHR nummer på ejendommen, skal der tilknyttes et hestehold til CHR-nummeret, hvilket også kan gøres på www.landbrugsindberetning.dk .
Følgende information skal noteres:
- Hestens chipnummer og UELN
- Dato for ankomst til stedet og besætningsnummer på det sted, hesten er kommet fra.
- Dato for flytning fra stedet og besætningsnummer på det sted, hesten flyttes til.
Der vil fra 2023 blive opkrævet et årligt gebyr for besætninger i CHR
Gebyret forventes at blive 180 kr. / år pr. hestehold. Dertil kommer at større hestehold vil blive opkrævet en årlig afgift til Dyrevelfærdskontrol på 690 kr. (10-40 heste) eller 1.909 kr. (over 40 heste).
Ønsker du at læse mere om CHR og Dyresundhedsloven kan det ske på Fødevarestyrelsens website, hvor der også findes en videoguide til CHR-registrering https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Centrale-HusdyrbrugsRegister,-CHR.aspx eller kontakt Fødevarestyrelsens kundeservice - Tlf. 72 27 69 00.