Opdatering

8. maj 2025

Know Your Shadow-sagen

I forbindelse med den positive A-prøve på hesten Know Your Shadow aflagde repræsentanter fra DH Sport et uanmeldt besøg d. 3. april hos træner Morten Juul, hvor blev der udtaget yderligere prøver (c-prøve) på Know Your Shadow. Disse prøver er nu analyseret hos SVA og deres samarbejdspartner og er kommet tilbage som negative. Resultatet af c-prøven vil indgå i den videre behandling af sagen som forsætter de kommende uger inden den overdrages til vurdering og udtalelse hos SDK.

DH Sport vil gerne understrege, at der er tale om en kompliceret sag uden fortilfælde i Danmark, så der kan på nuværende tidspunkt ikke gives en tidshorisont for hvornår der kan ligge en sagsfremstilling klar, som kan sendes til SDK, men DH Sport vil fortsat løbende opdatere om processen i sagen.

Værd at vide om proceduren for udtagelse af dopingprøve

For at skabe gennemsigtighed i vores processer, har vi udarbejdet både en grafisk og en skriftlig gennemgang af proceduren for udtagelse af dopingprøver.

Den grafiske oversigt giver et hurtigt overblik og viser, hvor i processen en konkret sag befinder sig. Du finder den her (pdf)

Den skriftlige gennemgang forklarer i kort form, hvad man som aktiv eller interessent bør vide om proceduren for udtagelse af dopingprøve. - Du finder den her (pdf)