EM for både 3- & 5-åringer

12. september 2022

Det er snart tid for de to Europamesterskaber, som afvikles på Vincennes-banen i Paris fredag 14. oktober.

Både 3- & 5-års Championatet afvikles over 2100 meter autostart med en præmiesum på 100.000 Euro med 45.000 Euro til vinderen.
Løbene er åbne for hopper & hingste (vallakker kan altså IKKE deltage).

Såfremt man er interesseret i at deltage i løbene som repræsentant for Danmark med enten sin 3- eller 5-åring, som skal være danskfødt og danskregistreret, skal man startmelde sin hest til DH Sport senest torsdag 6. oktober kl. 11.00 på 888 112 22 eller mail: kp@danskhv.dk.

Hestene vil blive udtaget efter seedningssystemet til Pointberegning (startpræmiesum og startpoint i de sidste 5 starter), og der kan maximalt deltage 3 heste fra Danmark i hvert af løbene.
Du kan læse mere om EM for 3-åringer her – og om EM for 5-åringer her.

Såfremt man har yderligere spørgsmål er man velkommen til at kontakte sportschef René Jensen på 888 112 85 eller mail: rj@danskhv.dk.