Grund- & trænerkursus

25. oktober 2022

I januar og februar 2023 vil der blive afholdt henholdsvis Grund- og Trænerkursus på SEGES / Hest.

Så går du med et ønske om at udvide din horisont og dygtiggøre dig, så har du muligheden her. Fra d. 10. - 13. januar 2023 vil der blive afholdt et Grundkursus i hestekundskab.
Her vil det være muligt at blive klogere på bl.a. anatomi, foder og træningsfysiologi.
- Lyder det som noget for dig, så tøv ikke med at tilmelde dig.

Pris for kursus er:
Undervisning inkl. forplejning: 3000 kr.
Undervisning inkl. forplejning samt overnatning: 4000 kr.

Personer med en aktiv jockeylicens på tidspunktet for afholdelse af grundkursus, som har haft jockeylicens i de sidste 6 måneder, eller har haft jockeylicens i minimum 12 ud af de sidste 24 måneder, deltager gratis.

I uge 6 vil der blive afholdt Trænerkursus, også på SEGES / Hest.
Det er kun muligt at deltage her, hvis du har bestået grundkurset forinden.
Trænerkursus afholdes d. 6. - 10. februar 2023.

Modsat de forgangne år, er der lagt en dag yderligere på, således at der er fem undervisningsdage i stedet for fire. 
Avl, forretningsførelse og eksteriørbedømmelse er blot nogle af de ting, du vil lære mere om ved at tage dette kursus.

Prisen for at deltage i trænerkurset er 4000 kr. Prisen inklusiv overnatning er 5000 kr.

Er du interesseret i at deltage i et eller begge kurser, så skal tilmelding ske til Tine Nilsson på DH Sport - tni@danskhv.dk eller tlf. 88 81 12 52 senest 1. december 2022.

NB!  Kurserne vil kun blive afviklet ved minimum fem deltagere.