AGRIA Copenhagen Sale 2019

13. maj 2019

Meget stor interesse

Da fristen for tilmelding til AGRIA Copenhagen Sale (Derbyauktionen) udløb, kunne der glædeligvis registreres en overvældende interesse fra opdrætterside, idet hele 91 heste kunne noteres på listen.

Af plads- og afviklingsmæssige årsager er der kun plads til 59 heste på auktionen, hvorfor der i den forgangne uge har været en minutiøs gennemgang af de tilmeldte heste, og det har resulteret i en liste på 59 særdeles spændende plage samt 6 reserveheste.

Ejerne af de udvalgte heste, samt reservehestene og fravalgte heste, vil få direkte besked i løbet af ugen.

DTC takker alle for den store opbakning og erindrer om, at Opdrætterforeningen afholder auktion i Aalborg i forbindelse med Aalborg Store Pris i september.