Ny "Forbuds- & Karensliste"

20. december 2018

- gældende f.o.m. 1/1-2019

Her finder du den opdaterede
"Forbuds- & Karenstidsliste" (pdf)

 

NB! - Ny karenstid for antibakterielle midler

Fra d. 1. januar 2019 ændres karenstiden ved anvendelse af antibakterielle lægemidler/antibiotika ved systemisk anvendelse i Sverige, Norge og Danmark.

Karenstiden bliver herefter mindst 8 døgn efter behandling med antiobitoka.

Det er f.eks. efter anvendelse af

  • Amoxicillin (Multimox®)

  • Antibiotika indeholdende sulfa (Borgal®, Norodine®, Tribrissen®, Equibactin®)

  • Gentamycin (Genta-Equine®)

  • Penicillin (Undtagen prokainbenzylpenicillin som har mindst 14 døgns karenstid)

  • Tetracyklin (Alamycin®)

Baggrunden er, at det er vigtigt at anvende antibiotika mindst muligt for at undgå, at bakterier udvikler resistens mod antibiotika hos mennesker og heste.

I dopingprøver udtaget efter løb og i udtagne træningsprøver påvises ofte mindre koncentrationer af antibiotika, som tegn på at løbsheste behandles op til den nuværende karenstid på mindst 96 timer. Det viser også gennemgang af behandlingsjournaler.

Forlængelsen af karenstiden skal medføre nedsat anvendelse af antibiotika til heste op til løb og dermed mindske risikoen for udvikling af resistens.

Samtidig viser nyere videnskabelige undersøgelser, at flere antibiotika har smertestillende og antiinflammatorisk virkning, hvilket også er årsag til forlængelsen af karenstiden for antibiotika.