 
            Ændret karenstid
29. august 2018- gældende pr. 1/9-2018
Ændret karenstid ved ledbehandling med dexametasondinatriumfosfat
- 
Med baggrund i nye videnskabelige studier har NEMAC besluttet, at det er forsvarlig at reducere karenstiden til mindst 14 døgn ved injektion i led,seneskeder og bursa med dexamethasondinatriumfosfat. Dexametasondinatriumfosfat er et kortvirkende binyrebarkhormon med kortvarig effekt og hurtig udskillelse i hesten, som kan anvendes ved inflammation i led, seneskeder og slimsække (bursa). 
I Danmark er præparaterne Dexadreson®, Dexaject® og Rapidexon® indeholdendedexametasondinatriumfosfat godkendt af lægemiddelstyrelsen til ledbehandling (intraartikulær anvendelse).
Det er vigtigt at precisere vigtigheden af tilstrækkelig tid til rekonvalescens efter ledbehandling ved lidelser i behandlede led.
Ændret for enkelte behandlingsmetoder
- 
Fysikalske behandlingsformer som kiropraktikk, softlaser, lysbehandling (inkl. LED-lys), naprapati, osteopati og ultralyd ændres fra 96 timer til at være forbudt på løbsdagen. Løbsdagen regnes fra klokken 00:00 og til hesten har gennemført sit/sine løb. 
- 
For apparatur eller behandlingsmetoder som markedsføres med direkte smertestillende effekt er uændret 96 timers karenstid. 
- 
Karenstiderne for akupunktur, TNS, IRAP og shockbølge-/pulsbølgeterapi er uændret. 
Øget karenstid
- 
Karenstiden for mepivacain, et lokalbedøvende lægemiddel, øges fra 4 til 6 døgn. 
- 
Teofyllin er et stof som findes i the, men er også et lægemiddel som anvendes til mennesker med astma og virker luftvejsudvidende (bronkodilaterende). 
Karenstiden for teofyllin ændres til 14 dage, som andre bronkodilaterende lægemidler.
Teofyllin kan forekomme i foder og fordertilskud. Det er derfor vigtigt at være opmærksom ved anvendelse af foder, foderstilskud og kosttilskud til løbsheste.
Generel precisering ved anvendelse af foder og fodertilskud uden karenstid
- 
For at undgå positive prøver efter løb anbefales, at hesten kun tilbydes vand og dens sædvanlige foder på løbsdagen. 
