Uanmeldt besøg

30. september 2016

DTC aflagde torsdag uanmeldte besøg hos fem forskellige trænere, fire i Jylland og én på Sjælland.

Fælles for de udvalgte trænere var, at de alle har heste til start i de to kriterieløb på søndag. Udover kriteriehestene blev der også taget prøver på heste, som starter i søndagens øvrige løb på Charlottenlund Travbane.

Ud over kontrol af diverse forhold, som behandlingsjournaler, tilbageholdelsessedler og medicinhåndtering blev der taget dopingprøver på i alt 15 heste. Der var glædeligvis umiddelbart ingen brud på de gældende regler på det administrative område, men behandlingsjournalerne vil efterfølgende blive gennemgået mere detaljeret.

Som noget nyt blev der taget et ekstra sæt prøver på nogle af hestene, og disse prøver vil blive frosset ned hos SVA i Uppsala, der er den fælles samarbejdspartner for de skandinaviske forbund indenfor både trav og galop. I henhold til de gældende regler.