Årets første uanmeldte kontrolbesøg

13. maj 2016

DTC var torsdag på uanmeldte trænerbesøg hos Pauli Andersen, Gordon Dahl, Jeppe Juel, Verner Kristensen, hvor der blev udtaget dopingprøver på 12 forskellige heste.
Alle 12 kontrollerede heste er startmeldt til løbene fredag eller søndag.

Besøget omfattede endvidere også kontrol af behandlingsjournaler, hestepas samt øvrige relevante forhold.

De uanmeldte besøg er en del af den Skandinaviske antidoping strategi, og vil blive fulgt op af flere besøg, samt andre tiltag på området resten af året.