Opdatering af sportssystem

15. april 2021

ændrer på startmeldingsdage til Sverige

Tirsdag d. 20. april og onsdag d. 21. april er det danske sportssystem lukket ned på grund af en opdatering.

Dette gør at de danske trænere, der ønsker at anmelde heste til løb i Sverige d. 27. eller d. 28. april, skal være opmærksomme på ændrede startmeldingsdatoer til de svenske løbsdage.

Det betyder blandt andet, at det i løbet af de to dage ikke vil være muligt at tilgå ”søg sportsinfo” via Trav.dk. Det medfører også, at sportsafdelingerne på de svenske travbaner ikke vil kunne hente oplysninger om dansktrænede heste ud af systemet. Og det ændrer på de tidspunkter, der ellers var gældende for anmeldelser af danske heste til løb i Sverige.

Svensk Travsport meddeler, at de danske aktive skal være opmærksom på følgende:

- Danske trænere som vil startmelde til Jägersro tirsdag 27. april skal startmelde senest mandag 19. april kl. 9.00.

- Danske trænere som vil anmelde til Åby eller Solvalla onsdag 28. april anbefales at startmelde senest mandag 19. april kl. 9.00.

Danske heste, som anmeldes senere, risikerer at blive slettet fra anmeldingslisten på grund af ufuldstændige oplysninger.